Forskjellsbehandling og diskriminering

Voldtektsmann og PK-straff

En tilfældig sag om en voldtægt? Nej, tværtimod viser hele sagen, hvordan det går galt, når den politiske korrekthed hersker: Reglerne for indvandringen lempes uden tanke for konsekvenserne. Opfattelsen af integration er forkvaklet. Ofrene svigtes, mens forbryderne bliver hjulpet.

En somalisk voldtægtsmand og hans politisk korrekte beskyttere

Af Anonym og Karen Jespersen MF (V) og redaktør af Den Korte Avis 

Karen Jespersen: En grufuld historie om en forkvaklet opfattelse af integration og om ofre, der svigtes, mens forbryderen hjælpes.

En pige på kun ti år blev på det groveste voldtaget af en ung mand med somalisk baggrund. Han har desuden forgrebet sig på en pige på ni år og tvunget en ung kvinde på dengang 17 år ned i en kælderskakt og med en kniv truet hende til oralsex samt forsøgt at voldtage hende.

En tilfældig sag om en voldtægt? Nej, tværtimod viser hele sagen, hvordan det går galt, når den politiske korrekthed hersker: Reglerne for indvandringen lempes uden tanke for konsekvenserne. Opfattelsen af integration er forkvaklet. Ofrene svigtes, mens forbryderne bliver hjulpet.

Den somaliske voldtægtsforbryder blev i første omgang dømt til seks års fængsel og efterfølgende udvisning fra Danmark. Men Landsretten i Viborg valgte for nylig at ophæve udvisningen.

»med sikkerhed«

Når landsretten kunne gøre det, er det sandsynligvis en konsekvens af regeringens lempede udlændingepolitik. Det fremgår af en gennemgang af sagen, som Erik Holstein har lavet for Altinget 23. juni.

VK-regeringen gennemførte i 2011 med støtte fra Dansk Folkeparti, at udlændinge, som havde begået kriminalitet og stod til udvisning, kun havde mulighed for at blive i Danmark, hvis udvisningen med sikkerhed stred mod internationale forpligtelser. I 2012 fjernede justitsminister Morten Bødskov (S) imidlertid ordene »med sikkerhed«. Det udløste voldsom kritik for at øge kriminelle udlændinges mulighed for at blive i Danmark. Men dengang afviste Bødskov kritikken og påstod, at ændringen ikke ville medføre, at en eneste kriminel mere fik lov at blive. Men det er andre som for eksempel Jacob Mchangama, chefjurist i tænketanken Cepos, ikke enig i. Han mener derfor, at sagen bør gå videre til Højesteret.

Sagen er et blandt flere eksempel på, at udlændingepolitikken er blevet lempet. Andre af de nyeste eksempler er det lempede pointsystem, der får mange flere til at søge om permanent ophold. Samtidig er der nye tal for, hvor meget udgifterne til asylansøgerne stiger.

Når det går galt med den unge mand fra Somalia, er det, fordi han med sine forfærdelige handlinger aldeles ikke er integreret i det danske samfund. Men alligevel vedtager fire ud af seks dommere i Vestre Landsret, at det er han, fordi han har gået i dansk skole og har taget 9. klasse i fængslet. Man hæfter sig ikke ved hele hans baggrund, at han har været på koranskole i Somalia, hvor han sluttede sig til en al-Qaeda gruppe.

Hvis han opfører sig pænt under afsoningen, kan han være på fri fod om 17 måneder. Det er den såkaldte »noget-for-noget-ordning«, forklarer Marianne Hoffgard fra Kriminalforsorgen til BT.

Synd, men …

Desirée Klein, der er et af den unge mands ofre, er rystet: »Det er da dybt forfærdeligt at tænke på, at jeg om 17 måneder kan risikere at rende ind i ham nede på torvet.« Torvet er der, hvor hun blev overfaldet og trukket ned i kælderskakten.

Karina Klein, mor til Desirée, har beskrevet, hvordan overfaldet har haft enorme omkostninger for Desirée i form af angst, stress, gæld og manglende uddannelse. »Han har ødelagt hele vores familie. Jeg er ved at blive skilt nu, og vores familie er gået i opløsning,« har hun fortalt til BT.

Hun beretter også, at der ikke har været nogen hjælp at hente i Herning Kommune: »Men den holdning, vi møder hos kommunen, er, at sådan noget kan man komme over. De siger, at det er synd, men at hun selv må se at komme videre,« siger moderen.

Behandlingen af ofret Desirée Klein og hendes gerningsmand giver mindelser om Malene Duus, som blev brutalt overfaldet og smidt ud fra 3. sal, så hun nu er førtidspensionist og skadet for livet. Marlene Duus oplevede, at hun ikke fik hjælp. Hendes overfaldsmand derimod kom med i stjernekokken Claus Meyers TV-program for at blive hjulpet videre.

De politisk korrekte 

Den politiske korrekthed betyder, at man er præget af en slags skyldfølelse over, at vores velfærdssamfund ikke har været i stand til at redde alle fra at blive kriminelle. Det medfører, at der ikke bliver ikke stillet krav, at handlinger knap nok har konsekvenser. Man er opsat på at hjælpe de kriminelle, mens man ikke rigtigt kan engagere sig i ofrene for volden.

Helt galt går det med denne politiske korrekthed, når der er tale om mennesker med indvandrerbaggrund. Der er i særlig høj grad brug for klare regler, krav om konsekvens over for mennesker, der er præget af autoritære klan-kulturer, hvor der ikke er tradition for et velfærdssamfund som vores. Den politiske korrekthed med offergørelse og »Hvad-synes-du-selv?« betragtes jævnligt af indvandrere som svaghed, der ikke respekteres.

De politisk korrekte kender slet ikke til den kultur, som den unge somalier kommer fra. Deres børn færdes næppe i hans miljø og er ikke i fare for at blive overfaldet eller på anden vis forulempet. Hvis den fare findes, flytter de og sætter deres børn i privatskole eller andre skoler med få indvandrerbørn. Sådan er det også med politikere som Mette Frederiksen (S), Helle Thorning-Schmidt (S) og Margrethe Vestager (R). De, der gennemtvinger et multikulturelt samfund, vil ikke selv leve i det.

Det er samme mønster i de fleste europæiske lande. Den politisk korrekte »elite« skubber på for at øge indvandringen. Den lader hånt om sit eget samfunds værdier og sammenhængskraft. De stiller ikke de store krav til indvandrernes integration. Og de sørger for, at de ikke selv mærker konsekvenserne.

Men heldigvis har befolkningens flertal stadig ikke resigneret. Godt nok skal man ikke fæstne for meget lid til internetafstemninger. Men det er alligevel sigende, at en netafstemning på bt.dk viste, at 98 procent var imod beslutningen om, at den somaliske mand ikke skulle udvises. Kun to procent var for.

Publisert som innlegg i Berlingske 27.juni 2013