Innvandring

Kan Danmark leve med denne dommen?

En 18 år gammel somalier kan være på frifot om 17 måneder etter å ha voldtatt en tiåring, prøvd voldta en niåring, og med kniv tvunget en 17-åring til oralsex samt prøvd å voldta henne. 17-åringen beskriver i dag et liv som er ”smadret”, mens somalieren går det fint med, han har avlagt eksamen i fengsel etter to år, og er nå ”godt integrert” i Danmark, sies det. Derfor skal han heller ikke utvises etter endt soning. Saken er prinsipielt viktig for oss i Norge.

Jenta på ti år ble med kniv tvunget bort fra lekeplassen av den da 16 år gamle somalieren, og voldtatt både vaginalt, analt og oralt. Hvordan hennes tilstand er i dag, finner jeg ingen informasjon om. Man kan bare ane restene av å ha hatt et liv. 

Det er nettopp dette Desiré Klein så modig står frem og forteller om. Hun var 17 år da han, Ahmed Omar Mohamed tvang henne til oralsex og også prøvde å voldta henne. Tilbundet fra kommunen i etterkant av marerittet var fem gratis timer med psykologhjelp. En dråpe i havet. Man er i utgangspunktet ikke frisk hvis man ikke blir syk av å ha opplevde et slikt ekstrem traume, et ”nestendrap”, for det er det det er. Alle voldtektsofre jeg har snakket med som journalist eller informasjonsleder i HRS, forteller at angsten for hva som kommer etter at overgrepene er over er: dreper han meg da? 

Desiré trengte mer hjelp, og i dag er hun forgjeldet av psykologregninger, og også av dyr transport. Hun er lovredd mørkhudede menn, og våger ikke ta offentlig transport. Hun har forsøkt flere ganger å ta opp igjen skolen, men hun makter det ikke. Angsten etter sjelen.

hege_banner_rights_special_778x150

Mammaen hennes står også frem og forteller om en familie i full oppløsning. Hun og ektemannen er utslitte, de skilles nå. 

I fengslet har Mohamed tilsynelatende hatt trygge og fruktbare dager. Han har avlagt eksamen på niendeklassetrinnet. Han har jobber vellykket med ”å bli dansk”, heter det. I tingretten ble han dømt til utvisning, da han kom til Danmark syv år gammel og ikke er statsborger. Lagmannsretten omgjorde dommen nå til betinget utvisning. Altså oppfører han seg, får han bli. Og Desiré kan møte han på gaten allerede om 17 måneder. Hvorfor? Grunnet avlagt eksamen og påstanden om at han er nå ”godt integrert”, og tilknytning til Danmark. 

Hvordan målte myndighetene hans integreringsrad? 

Det ble også lagt til grunn formildende omstendigheter som at moren hadde sendt han til Somalia på koranskole, og at han hadde endte opp i al-Shabab. Voldtar man barn etter et slik opphold? Og skal vi fremdeles holde fast ved påstanden – og tro på den – at han er godt integrert etter nesten to år i fengsel? 

Flere topper i Danmark, som syriskdanske Naser Khader, har rast over den milde dommen, og sviket mot Desiré. Khader sier at hvis ikke voldtekt av barn skal føre til utvisning, hva skal man da utvises for? Det sendes ut et grotesk signal om menneskeverdi, og jenters verdi, opp mot et innvandret monster av en voldspsykopat. 

Det mest interessante for oss er hva sjefsjuristen i tenketanken Cepos, Jacob Mchangama, sier om selve dommen. Mchangama mener den må opp i Høyesterett for omgjørelse.  Her fra BT 19.juni, ikke på nettet og takk til snaphanen.dk: 

Han har analyseret en række nyere domme fra Menneskerettighedsdomstolen, som viser, at udvisninger af personer, der har begået langt mildere former for kriminalitet, er blevet godkendt. Mchangama vurderer, at man ville kunne udvise den 18-årige voldtægtsforbryder uden at krænke retten til familie-og privatliv i den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

-En række domme, særligt fra 2012, viser, at Menneskerettighedsdomstolen har tilladt, at stater kan udvise personer, som har meget nær tilknytning til opholdslandet, og som har haftpersonlige problemer, også selv om de har begået langt mildere former for kriminalitet end somalieren fra Gullestrup, siger Jacob Mchangama og uddyber: 

 -Eksempelvis var der en sag om en nigeriansk statsborger, der kom til Storbritannien som treårig. Han blev involveret i noget narkohandel og blev truet af bandemedlemmer til at sælge narko. Selv om han nærmest ingen tilknytning havde til Nigeria, så tillod Menneskerettighedsdomstolen, at han kunne blive udvist. 

Ny praksis Mchangama peger på, at Menneskerettighedsdomstolen er begyndt at ændre praksis og i højere grad godkender, at medlemsstater kan udvise, fordi domstolen vurderer, at de enkelte lande er bedst til at foretage en rimelighedsvurdering og afvejning i sagen. Sagen fra Gullestrup, hvor den dengang 16-årige dreng truede to piger og voldtog den ene, en 10-årig pige, og en måned før forsøgte at voldtage en 18-årig pige, er ifølge Jacob Mchangama så alvorlig, at der skal helt exceptionelle ting på bordet, før Menneskerettighedsdomstolen vil gå imod en eventuel udvisningsdom. 

-Nigerianeren, der blev udvist fra Storbritannien, havde også en sørgelig personlig historie og tilknytning til opholdslandet. Jeg mener, at anklagemyndigheden skal ansøge om anketilladelse hos Procesbevillingsnævnet, så Højesteret får mulighed for at tage stilling til en sag, der er så principiel, som det er tilfældet her, siger chefjuristen. 

Dette noterer vi oss, med tanke på liknende sak i Norge, der asyllobbyen jamrer seg om tilknytning til riket, men selvsagt ikke jamrer seg eller går i tog for en tiåring som omtalt her. Hun var dessuten etnisk dansk også. 

Skrevet på bakgrunn av en rekke artikler distribuert på e-post fra snaphanen.dk