Terrorisme og ekstremisme

Venstrepolitisk vold eskalerer

I natt arresterte dansk politi 14 personer tilhørende venstreekstremt miljø. En forsker på ytterliggående politiske miljø mener at venstrefløyen opptrapper voldsbruken. De siktede i saken er både menn og kvinner i alderen 16 – 48 år.

Hege Storhaug, HRS

De 14 fengslede siktes for planlegging politisk motivert vold mot offentlige institusjoner, blant annet politiet, melder Berlingske tidende. Forskeren Chris Holmsted Larsen mener arrestasjonene vitner om opptrapping av voldsbruk blant venstreekstreme. Også i fjor ble flere venstreekstreme personer arrestert i Danmark, blant annet for å planlegge å brenne ned politihøyskolen. De er fremdeles tiltalt for terror.

Holmsted Larsen beskriver de venstreekstreme cellene som små og godt organiserte.

Den politiske vold på den yderste venstrefløj eskalerer. Både herhjemme og i udlandet. Det mener Chris Holmsted Larsen, som forsker i de ekstreme politiske grupper på RUC.

Han ser nattens PET-aktion og de deraf følgende masseanholdelser som et klart tegn på, at de ekstreme venstrefløjsaktivister optrapper den politiske vold.

Natten til onsdag blev 14 personer – syv mænd og syv kvinder – i alderen 16 til 48 år – anholdt på forskellige adresser rundt omkring i København. De er sigtet for at planlægge politisk motiveret hærværk mod flere offentlige institutioner – blandt andet politiet.

– Det er mange år siden, at så mange er blevet anholdt for at planlægge politiske aktioner på venstrefløjen. Og hvis det her holder stik, er det en klar opgradering af den politiske vold, siger han til bt.dk og tilføjer, at den yderste venstrefløj ofte er organiseret som små celler.

Anholdelserne kommer som sådan ikke bag på ham. Han sammenligner dem med en lignende sag for nylig, hvor fem unge blev anholdt for at planlægge et angreb på Politiskolen. Så det er bestemt ikke første gang, at ekstremistiske venstrefløjsaktivister går til angreb på samfundsinstitutioner, men omfanget overrasker ham.

– Det er grupperinger, der har udset det etablerede samfund som en fjende, siger han og tilføjer, at det dog er svært at sige præcist, hvad det er for et samfund, de unge kæmper for i stedet.

– Det er ikke som i gamle dage med Blekingegadebanden, hvor man kæmpede for et kommunistisk samfund. Mange af de her unge de er først og fremmest imod det samfund, vi har i dag, og det kan være lidt svært at finde ud af, hvad det egentlig er, de vil have i stedet for, fortæller han.

Han fortæller også, hvorfor det er logisk for de unge at angribe politiet.

– De ser nogle stærke fjendebilleder i nogle af vores samfundsinstitutioner – og herunder i særdeleshed politiet, og det er derfor vi ofte ser, at de går til angreb mod politiet, fortæller han.

Og der bliver tilsyneladende flere og flere på den yderste venstrefløj, der gør oprør mod det etablerede samfund. I hvert fald bruger de i stigende omfang vold til at nå deres mål.

I den forbindelse henviser han til sidste år anholdelser af fem unge fra det venstreekstreme miljø, som er tiltalt for at terror og for at planlægge brandattentater mod blandt andet politiet.

– Vi har set tendenser i den retning. Vi så blandt andet brandattentatsagen, som stadig kører ved domstolene. Den kom efter et stykke tid, hvor der havde været forholdsvis fredeligt på den yderste venstrefløj, men der er noget, der tyder på, at der er en militant udvikling derude, og det er også noget, vi ser andre steder i Europa – i særdeleshed i Sydeuropa.