Wilders og krigen om det frie ord
Geert Wilders: Marked for death: Islam´s war against the West and me. Regnery Publishing, Washington, 2012.
Af Helle Merete Brix, HRS
Den 4. November 2004 var en skelsættende dag i den hollandske politiker Geert Wilders liv. Det var sidste gang, han og hans hustru sov hjemme i deres lejlighed i den hollandske by Venlo. Ganske vist havde Wilders igennem et stykke tid været under politibeskyttelse på grund af de dødstrusler hans islamkritiske indlæg i diverse aviser havde affødt. Men denne dag myrdede Mohammed Bouyeri den ligeledes islamkritiske filminstruktør Theo van Gogh på åben gade. Politiet besluttede derfor at Wilders måtte gå i skjul. Wilders skriver i sin aktuelle bog: ”Jeg har levet under politibeskyttelse lige siden. Det er prisen for at sige sandheden om islam”.
Wilders har siden 2004 overnattet på militærbaser, i fængsler og i safe houses. Hvor end han går og står følges han af et massivt sikkerhedsopbud. Wilders beskyttes af den hollandske stat, og hans bodyguards er altid omkring ham: Til hans fars begravelse. Når han vil på kirkegården og besøge sin fars grav. Når han køres til og fra parlamentet i en skudsikker bil. Ønsker at spadsere en tur eller gå i biografen. I bogen har Wilders en ironisk kommentar til en episode under et besøg i Rom, hvor 35 sikkerhedsfolk bevogtede det badeværelse, han var gået ind på: Den bedst beskyttede ”pee of my life”. Wilders, Vilks og Westergaard
Marked for Death er ikke blot en historie om den pris, som Wilders har betalt for sine krasse udtalelser om islam. Den er også en beretning om Muhammeds liv og islams historie. Her er der ikke rigtig noget nyt under solen, det er alt sammen beskrevet mere fyldestgørende i andre bøger. Beskrivelsen af den israelsk-palæstinensiske konflikt forekommer mig ligeledes noget simplifistisk. Bogens værdi er fortællingen om Wilders personlige liv. Hvem anede i øvrigt at Wilders allerede i 1994 skabte ballade, dengang i Iran? Wilders arbejde dengang som politisk rådgiver for det hollandske Liberale parti (VVD). Den hollandske ambassade i Teheran arrangerede, at Wilders kunne tale for kommende diplomater og militærkadetter på deres undervisningsinstitution i Teheran. I talen påtalte Wilders menneskerettighedssituationen i Iran og foreslog, at Iran fralagde sig sin fjendtlige indstilling over for Israel og Vesten. Der blev råben og skrigen og næste dag var Wilders på forsiden af Iran News. Han måtte forlade landet meget hurtigt derefter.
Og hvad enten læseren er enig med Wilders eller ej i hans opfattelse af islam som en farlig politisk ideologi med mere, burde læsere af denne bog kunne finde sammen i enighed om dette: At det er rystende, at Wilders må leve det liv, han gør. Han er ikke alene: Tidligere i år interviewede undertegnede sammen med Uwe Max Jensen den svenske tegner Lars Vilks, der også konstant er omgivet af sikkerhedsfolk, hvor han end går og står. Muhammedtegneren Kurt Westergaard kan i dag bevæge sig en smule mere frit; men et normalt liv er der på ingen måde tale om. Fitna Wilders har været medlem af det hollandske parlament siden 1997. I 2005 grundlagde han Frihedspartiet (PVV). I dag rejser han rundt i ikke mindst USA, Israel og Vesteuropa og agiterer for vigtigheden af at forstå faren ved islam. I bogen minder han om to skelsættende begivenheder i sit professionelle liv: Balladen om kortfilmen Fitna, som han, efter at haft vanskeligheder med at finde en udbyder, der ville lægge netværk til, kunne sende ud på internettet den 27. marts 2008. Filmen, hvori Wilders angiver koranen som en kilde til vold, affødte dødstrusler, en litani af sagsanlæg og skarpe kommentarer fra nær og fjern. ”Wilders må dø”, stod der for eksempel på muren til en hollandsk skole. Den daværende hollandske premierminister Jan Peter Balkenende fra det Kristendemokratiske parti (CDA) udsendte en erklæring, hvori han beklagede, at Wilders havde udsendt filmen, der kun tjente til at ”såre andres følelser”. Men fra den offentlige anklagers kontor i Amsterdam forlød det, at Fitna ikke gav anledning til at forfølge Wilders for at opildne til had og diskrimination.
Fitna slutter med at en hånd griber fat i en af koranens sider. Man hører lyden af en side, der bliver revet ud af en bog. Så vises følgende tekst: ”Den lyd, du hørte var en side, der blev revet ud af telefonbogen. For det er ikke op til mig, men til muslimer at rive koranens hadefulde vers ud”. Retssagen og fremtiden Selvom anklageren i Amsterdam ikke ønskede at retsforfølge Wilders, var der andre der gjorde. Det hollandske system fungerer på den måde, at individer, der gør gældende at de har en særlig interesse i anklagespørgsmålet i en sag, kan appellere anklagerens beslutning om ikke at rejse sagen. Wilders blev derfor i januar 2010 slæbt for en appeldomstol, anklaget for blandt andet at have fornærmet muslimer som gruppe. Og for at opfordre til had og diskrimination mod muslimer. ”My finest hour”, var den betegnelse, som advokaten Gerard Spong, der repræsenterede de krænkede, diverse islamiske grupper, venstreorienterede grupper m.fl. brugte i den forbindelse. Spong mente også, at ”Dette er en lykkelig dag for alle islams tilhængere, der ikke vil smides på nazismens skarndynge”. Retorikken er typisk for en række af Wilders modstandere, der, som bogen giver en række eksempler på, har haft travlt med at gøre ham til en radikal og farlig mand.
Men Wilders vandt sin sag. I den kendelse, som blev afsagt den 23. juni 2011 fremgår det, at Wilders har kritiseret islam, ikke muslimer. Wilders´ ”budskab om islam er et budskab, som han skulle have lov at give udtryk for i Holland”, som der står i kendelsen. Ligeledes fremgår det, at Wilders ved mere end en enkelt lejlighed har ”understreget, at han ikke har noget imod muslimer og for eksempel at en muslim, der assimilerer er lige så god som enhver anden person”.
Personligt synes jeg det ville være en god idé hvis Wilders og andre hardcore kritikere af islam, hellere for ofte end for sjældent, understreger at de ikke har noget imod individuelle muslimer. Det ville gøre det lettere for folk uden for deres menigheder at forstå, hvad budskabet er: Et forsvar for Vestens frihedsrettigheder i en tid, hvor de er i fare for at forsvinde.