Hege Storhaug, HRS
Lad mig nævne nogle af de mange svagheder ved den traditionelle beretning om Muhammeds liv og islams fødsel:
De tidligste optegnelser om Muhammeds død i 632 er først skrevet mere end hundrede år senere.De tidlige beskrivelser fra de folk, som araberne besejrede, nævner på intet tidspunkt islam, Muhammed eller Koranen. De kalder deres erobrere for «ishmaeliter», «sarasener», «muhajirun» eller «hagarer», men aldrig «muslimer».
De arabiske sejrherrer nævner hverken islam eller Koranen på deres mønter eller indskrifter de første seks årtier efter deres erobringer. «Muhammed» omtales kun uspecifikt, og i mindst to tilfælde er han afbildet med et kors. «Muhammed» er i øvrigt ikke kun et navn, men kan også bruges som en hædrende titel.
Efter den traditionelle forklaring, der også accepteres inden for islam, foreligger Koranen i sin nuværende form først i 650’erne. Denne traditionelle opfattelse anfægtes dog af, at hverken arabere, kristne eller jøder nævner eksistensen af nogen koran før det tidlige ottende århundrede.
Muhammed hvem?
Man hører ikke om Muhammed, islams profet, eller om islam før i 690’erne under kalif Abd al-Malik. Mønter og inskriptioner viser også, at islamisk tro først begynder at opstå på dette tidspunkt.
I midten af det ottende århundrede fortrængte abbaside-dynastiet Abd al-Maliks umajjade-dynasti.
Det var først under abbasiderne, at biografisk materiale om Muhammed tog form. Den første komplette biografi om islams profet blev skrevet i denne periode, mindst 125 år efter den traditionelle dato for hans død.
Bl.a. manglen på bekræftende detaljer i de historiske optegnelser, den sene udvikling af biografisk materiale om islams profet og den atmosfære af politisk og religiøs fraktionsdannelse, i hvilken dette materiale opstod, tyder på, at islams Muhammed aldrig har eksisteret. Og hvis han har, var han ganske anderledes, end han er fremstillet i islams skrifter.
Men hvis de arabiske styrker, der erobrede store områder fra og med 630’erne, ikke var drevet af belæringer fra en ny profet, hvorfra kom så overhovedet deres nye imperiums islamiske særkende? Hvis Muhammed ikke eksisterede, hvorfor var det så nødvendigt at opfinde ham?
Et imperium må have en religion
Ethvert imperium bygger på en religion. Det Østromerske (Byzantinske) Rige var kristent. Rivalen Persien var zoroastrisk. Det arabiske imperium vandt hurtigt kontrol over og havde behov for at forene enorme områder, hvor forskellige religioner dominerede.
Imperiet voksede hurtigt, og kunne snart måle sig med de byzantinske og persiske imperier i størrelse og magt. Til at begynde med havde det ny imperium ikke nogen overbevisende politisk teologi, der kunne konkurrere med de tidligere teologier og dermed konsolidere erobringerne.
Der var behov for en fælles religion, en politisk teologi, der kunne danne grundlag for imperiets enhed og sikre folkets troskab overfor staten.
I slutningen af det syvende århundrede og begyndelsen af det ottende begyndte lederne af den muslimske verden at tale specifikt om islam, dens profet og til sidst også dens bog.
Historier om Muhammed begyndte at cirkulere. En krigsprofet kunne retfærdiggøre det nye imperiums aggressive ekspansionisme. Ved at retfærdiggøre disse erobringer teologisk – og det gør Muhammeds belæringer og eksempel – kunne man hæve dem over kritik.
Dette er årsagen til, at islam har udviklet sig til grundlæggende at være en politisk religion. Islam er en politisk tro: Guds rige er i høj grad af denne verden, og Guds vrede og dom hører ikke blot til i efterlivet, men også på denne side af graven, og straffen vil blive udmøntet af de troende.
I Koranen siger Allah: «De, der er vantro, dem vil Jeg pålægge en streng straf i denne verden og i den hinsidige. De vil ikke have nogen til at hjælpe sig.» (3:56). Allah påbyder også muslimer at føre krig mod vantro, frafaldne og polyteister [bl.a. hinduer og buddhister, red.] (se Koranen 2:191, 4:89, 9:5, 9:29).
Der er god grund til at konkludere, at Muhammed, Allahs budbringer, først opstod, efter at det arabiske imperium var grundigt forskanset og behøvede en politisk ideologi til at forankre og forene det. Muhammed og Koranen cementerede magten i først umajjade- og senere abbaside-kalifatet.
Sandhedens primat
Dette er ikke kun akademisk spekulation. En grundig og fordomsfri undersøgelse af islams oprindelse giver den ikke-muslimske verden mulighed for at forstå den globale jihad – en forståelse der tydeligvis har manglet selv på de højeste niveauer siden d. 11. september 2001.
Islamisk lov debatteres for tiden en hel del i både USA og Vesteuropa. Love mod sharia er blevet foreslået i mindst 20 amerikanske stater, og i en af dem, Oklahoma, vandt forbud mod sharia flertal i 2010.
Dette forbud blev dog hurtigt omstødt med den begrundelse, at det antastede muslimers religiøse frihed. Andre forslag om sharia-forbud er med held blevet afværget med samme begrundelse.
Hvis det går op for folk, at islams politiske side gik forud for dens religiøse, kan dette ændre sig. Men det vil kun ske, hvis et tilstrækkeligt antal mennesker er villige til at lade sig lede af sandheden, uanset hvor den fører dem hen.
Robert Spencer er leder af JihadWatch.org og forfatter til New York Times bestsellerne The Politically Incorrect Guide to Islam (and the Crusades) og The Truth About Muhammad. Hans seneste bog, Did Muhammed Exist?, er nu i boghandelen.»