Ytringsfrihet

Ytringsfrihet er Sveriges viktigste eksportvare

”Ytringsfrihet er Sveriges viktigste eksportvare. Den er større enn IKEA og Volvo, større enn alt mulig annet i Sverige.” Ordene falt i Göteborg i helgen, på et internasjonalt seminar kalt ”Mediedagene i Göteborg”. Her fikk rights.no også vite at det er ytringsfrihet i salafiststaten Qatar.

Den livsvigtige pressefrihedAf Helle Merete Brix, HRSGöteborg: ”Ytringsfriheden er Sveriges vigtigste eksportvare. Den er større end IKEA og Volvo, større end alt muligt andet i Sverige”. Amerikaneren Larry Kilman er ikke i tvivl, da han afrunder seminaret, der sætter fokus på trusler mod pressefriheden i dag. Her bliver panelet nemlig spurgt om, hvorvidt de skandinaviske lande har en særlig forpligtelse til at promovere pressefrihed og ytringsfrihed.

Hilman er administrerende direktør for kommunikationsafdelingen for World Association of Newspapers and News Publishers. (WAN-IFRA) Det er en verdensomspændende organisation, der blandt andet repræsenterer 18.000 publikationer i mere end 120 lande. Hilman mener i øvrigt, at det er ret indlysende: For de lande der blandt andet er bedst udviklede socialt og kulturelt har også ”størst ytringsfrihed”. Det skal man kækt gå ud i verden med.

De to øvrige paneldeltagere er Charlotte Petra Gornitzka, generaldirektør for endnu en organisation med et langt navn: The Swedish International Development Cooperation Agency (SIDA) samt Jesper Bengtsson, der er formand for den svenske afdeling af Journalister uden Grænser.

Rights.no er taget til MEG, mediedagene i Göteborg. Over to dage mødes journalister, redaktører med flere for at høre oplæg og debatter om alt fra fremtiden for europæiske medier til Guds tilbagekomst – også i medierne. I den store sal holder udstillerne til. De fængslede svenske journalisterPå seminaret om pressefrihed og ytringsfrihed indledes der med en reklamefilm for organisationen Journalister uden grænser. Filmen efterlader ingen tvivl om, at journalistik kan være et farligt erhverv, når den udføres i lande, der ikke respekterer den frie presse. I 2011 blev således 47 pressefolk dræbt. Da paneldeltagerne skal konkretisere, hvilke lande, der er farligst at arbejde i for journalister, er der et land, der omgående dukker op: Kina. Også Mexico er yderst problematisk, Nordkorea og Eritrea er i en klasse for sig.

Men også Sydafrika oplever et tilbageslag. Gornitzka fra SIDA peger dog på, at også lande tættere på Europa har vanskeligheder: Ungarn, Rusland og Belarus (Hviderusland).

Bengtson har gennem sin organisation Journalister uden Grænser haft to konkrete sag inde på livet, som det er nødvendigt at beskrive lidt nærmere: Den ene er den verdenskendte sag om den fængslede svenske journalist Dawit Isaak, der har siddet fængslet i Eritrea siden 2001 uden rettergang. Isaak er født i Eritrea, men flygtede til Sverige i 1987 under borgerkrigen mellem Eritrea og Etiopien. Han vendte tilbage for at arbejde for en avis i Eritrea, da landet fik sin uafhængighed. Men i september 2001 blev han fængslet, da landets regering slog hårdt ned på enhver opposition og kritik.

Og i Etiopien, der ligeledes har et alvorligt problem med pressefriheden, har de to svenske journalister Johan Persson og Martin Schibbye for nylig fået 11 års fængsel anklaget for støtte til terror. ( Amnesty skriver i en artikel december 2011, at mindst 114 oppositionspolitikere og journalister er blevet fængslet siden marts 2011. 107 af dem anklages for samarbejde med terrorgrupper, red.). Al Jazeera, Qatar og aktivisme Endnu et seminar minder en om, hvor privilegeret man er ved at udføre sit arbejde som journalist i demokratiske lande: Åbningsseminaret på MEG er et interview med nyhedsredaktøren for Al Jazeera English, Salah Negm. Interviewet foretages af en tidligere ansat, den svenske journalist Linda Nyberg – der stadig arbejder som researcher for Al Jazeera. Hun presser ikke Negm på nogen måde, når han serverer glatte svar.

Al Jazeeras arabiske sektion blev grundlagt i 1996. Siden er den engelske afdeling komme til. Dengang som nu har Al Jazeera hovedkontor i Doha og ejes af emiren af Qatar. Da man når til spørgerunden, går Nybergs kolleger ind der, hvor Nyberg ikke selv synes at have lyst til at spørge: Opfatter nyhedschefen Qatar som et demokrati og som et land med ytringsfrihed, vil en journalist i salen for eksempel vide?

Nyhedsredaktøren vælger at svare med et modspørgsmål: Hvad forstår man ved demokrati? Frie valg og ytringsfrihed? For eksempel Iran, der har man jo frie valg, men er landet et demokrati? Og jo, der er ytringsfrihed i Qatar.

Under interviewet diskuteres også Al Jazeeras rolle i det såkaldte arabiske forår. TV-stationen er blevet kritiseret for at være for ukritisk med hensyn til de YouTube videoer med mere fra almindelige folk, som Al Jazeera har vist på skærmen. Men det afviser Negm pure.

Her kan det være formålstjensligt at springe tilbage til seminaret med og amerikanske Kilman, hvor man også diskuterede netop dette: Brugen af de soiale medier, der ofte udråbes til et gode i nyhedsdækningen. Men Kilman mener, at ”man må skelne mellem de soiale mediers rolle i aktivisme og journalistik. Når man henviser til de sociale medier som reference, er det problematisk. For eksempel twitter bruges i Egypten af en uendelig lille del af befolkningen.”