Eksterne skribenter

En mors avmakt

Noen tekstmeldinger husker man langt bedre enn andre. Det kan en dansk mor underskrive på. I september i fjor fikk Majse Hansen en SMS fra datteren om at hun hadde giftet seg med en muslimsk mann. Ekteskapsalderen for jenter i Danmark er 18 år. Datteren hadde altså blitt viet av en imam i moskeen. Majse føler kun avmakt. Datteren er mentalt på 13-årstadiet, mener hun, og er belastet med rusmisbruk.

Hege Storhaug, HRS

«Hej mor. Jeg vil bare lige fortælle dig, at her for en halv time siden blev mig og A gift, og hold kæft hvor er jeg bare lykkelig».

Omlag slik lød beskjeden Majse fikk fra datteren en sen kveld i september i fjor. Og datteren la til at hun var blitt viet i tråd med islam. Såkalte barnevielser i moskeen, der jenta har etnisk bakgrunn har bredt om seg i Danmark, som vi tidligere har skrevet om på rights.no. På onsdag stod en dansk mor frem og fortalte om sin fortvilelse og redsel for datteren fremtid (udeoghjemme.dk).

– Jeg frygter, at der vil gå år, før jeg får min datter i tale igen, siger Majse Hansen i dag.

Ude og Hjemme har været i kontakt med Majses datter, som fylder 18 år den 16.

marts. Hun vil gerne udtale sig om sagen, men ønsker at være anonym. Derfor benævnes hun blot «N» i denne artikel, og hendes tyrkiske mand A.

– Vi er altså kun kærester, siger hun. – Men for at irritere min mor sagde jeg, at jeg skulle giftes med A om aftenen. Det var min lille hævn, fortæller N.

I pleje som 14-årig

Da Majses datter var 14 år, blev hun frivilligt anbragt hos en plejefamilie i Høng i Vestsjælland – ikke ret langt fra Majses daværende bopæl. Den 14-årige pige var kom met i dårligt selskab og var havnet i et hashmisbrug. Da hun var 15 år, blev hun anbragt på et opholdssted for unge med misbrug, og den 1.maj 2010 flyttede hun til » Bjerget», som er et opholdssted i Vissenbjerg på Fyn for piger mellem 15 og 23 år med misbrugsproblemer og/eller adfærdsmæssige problemer. Det var mens, N opholdt sig her, at hun mødte A.

Majse husker tydeligt det første møde med den kommende svigersøn: – Min datter spurgte, om hendes kæreste måtte komme med hjem på besøg. Jeg sagde, at det måtte han gerne.

Men her i mit hjem er det mig, der bestemmer reglerne, så han skulle være ude senest klokken 24, fortæller Majse.

Da hun fandt A sovende hos datteren klokken 3 om natten, blev han smidt ud. Siden da har forholdet mellem Majse og svigersønnen været anstrengt.

I august 2011 fik Majse imidlertid en overraskende besked. N skulle forloves med A. Kort efter, en lørdag i begyndelsen af september, var der indkaldt til møde på Bjerget, hvor datterens fremtid skulle drøftes. Det var under dette møde, at datteren fortalte, at hun ikke blot skulle forloves. Hun skulle giftes allerede samme aften klokken 20.

Inden da, klokken 19.30, skulle hun igennem en muslimsk renselsesceremoni, og derefter ville en imam vie dem.

– Jeg blev rasende og forsøgte at stoppe det, fortæller Majse.

Hun kontaktede kommunen, Statsforvaltningen, politiet og den sociale døgnvagt. Men ingen, heller ikke de ansatte på Bjerget, ønskede at skride ind. Majse finder det forkert, at man i Danmark ikke gør noget for at håndhæve loven.

Tidligere integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech ( V), har dog beskrevet holdningen til teenage-vielserne således: » Da der ikke er tale om juridisk bindende ægteskaber, har ceremonien ikke mere gyldighed, end dengang jeg viede mine dukker som barn».

Den holdning kan Majse slet ikke forstå. I hendes øjne er datteren i dag en gift, muslimsk kvinde.

Datteren vedholder derimod, at hun blot er konverteret til islam.

– A’s forældre har accepteret mig, fordi jeg netop er gået ind og har givet dem et godt indtryk. Altså, jeg har jo valgt at være sammen med A. Det vil sige, at jeg er gået ind i hans kultur, fortæller N.

– Vi lever i et tyrkisk forhold, hvor reglerne ikke er så strikse, som i et arabisk forhold, uddyber hun og siger, at hun bor på skift hos sin farmor og sin far, og A bor hos sine forældre.

Snart myndig

Majse sidder magtesløs tilbage.

Snart er datteren 18 år og skal stå på egne ben. Netop på det punkt kan N godt forstå, at hendes mor er bekymret: – Jeg er en typisk teenager. Impulskøber. Forstår du? Men det er jo der, jeg gerne vil have en kontaktperson, som kan hjælpe mig. Jeg har sgu aldrig prøvet at få et girokort ind ad døren før, siger hun.

Majse forstår ikke, hvor de gode mor/ datter-stunder blev af. Dengang de kunne sidde på værelset sammen og pjatte og høre musik. Og det skræmmer hende, at datterens mand nu er begyndt at tale om børn. Hun frygter, at hendes datter ikke kan modstå presset.

Selv er datteren ikke nervøs for fremtiden. Hun vil gerne være kosmetolog og håber, at kommunen snart vil kontakte hende, så hun kan komme i gang med sin uddannelse.

– Det gør ondt. Men jeg tror desværre aldrig, at jeg får den pige tilbage, som jeg kender, konstaterer Majse.

Hemmelige teenage-ægteskaber

I Danmark findes der flere eksempler på teenagepiger, i nogle tilfælde helt ned til 14-års alderen, som indgår hemmelige ægteskaber, også kaldet nikah, med muslimske mænd. Ægteskaberne er ikke juridisk gyldige, men der aftales en medgift, og pigerne bindes religiøst og socialt. Pigerne er sårbare og er typisk ramt af psykiske og/ eller sociale problemer med misbrug og selvmordsforsøg bag sig.

Social-og integrationsminister Karen Hækkerup ( S) nedsatte i november 2011 et udvalg, som skulle se nærmere på problemet med teenagevielser og muligheden for sanktioner imod imamer, der vier mindreårige. Udvalget forventes at afslutte sit arbejde i løbet af foråret 2012.