Af Helle Merete Brix (Foto: Snaphanen.dk)
København, HRS: Mødet med den sympatiske partileder blev et møde med fokus på ønsket om en reform af velfærdssamfundet, nutidig kvindekamp og en enkelt afstikker til ytringsfriheden – og debatten efter Breivik. Siv Jensen har været medlem af Stortinget siden 1997. I modsætning til for eksempel Dansk Folkeparti, har partiet, som det formentlig vil være HRS´ læsere bekendt, aldrig været med i en regering eller fast støtteparti. Jensen kondulerede sine danske tilhørere med den nye ”socialistiske” regering – ”velkommen i klubben”, som partilederen sagde. Statslig styring eller individets frihed?Jensen oprullede, hvad hun mener der er af udfordringer for det norske samfund. Det inkluderer blandt andet en velfærdsreform. For vist praler Jens Stoltenbergs regering med, at der er lav arbejdsløshed. Men rent faktisk, mente Jensen, står næsten en femtedel af Norges 5 mio. indbyggere uden for arbejdsmarkedet:
– 800.000 mennesker, der godt kunne arbejde er parkeret på velfærdsydelser. Men nogen skal betale, påpegede Jensen.
Grundlæggende, forklarede Jensen, handlede det om, hvorvidt man ønsker en stærk stat eller på at lette folks hverdag fra statens indflydelse. At mindske statens indflydelse ville også betyde en slankere stat. For hvorfor, spurgte Jensen, skal Norge, der jo både har fylkeskommuner og kommuner have 430 af sidstnævnte?
Og hvorfor skal Norges rigdom bruges på at forstørre velfærdsstaten? Jensen pointerede – ikke overraskende – at mange af disse problemer lettere kunne løses, hvis det politiske flertal ændrer sig ved valget i 2013. Vor tids kvindekampMen mødet kom også til at dreje sig om andet end disse måske indlysende liberale programpunkter.
Igen kvindekamp nu om stunder, mente Jensen således, uden en diskussion af minoritetskvinders forhold. I indvandringsdebatten, forklarede hun danskerne, skete der et skift i Norge for ti år siden.
– Kvinder med minoritetsbaggrund blandede sig i debatten. De stod frem og sagde at ”Vi kvinder med minoritets baggrund bliver ikke set”.
Jensen opremsede de problematiske elementer, som læsere af HRS vil være helt fortrolige med: Tvangsægteskab, kønslemlæstelse, kvinder, der lever i Norge men ikke kan et ord norsk.
I princippet, forklarede Jensen, var Fremskrittspartiet naturligvis for indvandring.
– Men som verden har udviklet sig, er det ikke muligt. Alle partier i Norge er enige om, at arbejdsindvandring er et gode. Udfordringen ligger i illegale asylansøgere.
I betragtning af, at Jensen netop havde påpeget på problemet med de manglende frihedsrettigheder for de muslimske kvinder, var det lidt overraskende, at hun ikke nævnte familiesammenføringspolitikken. Er det ikke den, der er et af hovedproblemerne i forbindelse med spørgsmålet om kvinders frihed? Radikal islam og ytringsfrihedOg naturligvis måtte Jensen også ind på Anders Behring Breivik. Massemorderen er jo blevet erklæret utilregnelig af to retspsykiatere, og godtager retten dette, vil Brevik få en behandlingsdom og ikke fængselsstraf. Hvad der har skabt en voldsom debat.
Men under alle omstændigheder mente Jensen om debatten og klimaet i Norge efter Breivks udåd, at ”kun enkelte venstreorienterede stemmer har forsøgt at gøre andre end Breivik ansvarlige”.
Det er måske en sandhed med modifikationer. Det seneste eksempel på den række af personfikserede og usaglige angreb, der har været rettet mod blandt andet HRS, Document.no og navngivne politikere, kom fra Dagbladet forleden. Under overskriften ”Søppelmennesker” og med store portrætfotos blev en række mennesker, herunder Hege Storhaug og en politiker fra Jensens eget parti, Christian Tybring-Gjedde, udråbt til at være ”søppelmennesker” i en kronik.
Og når Jensen talte om, at man ikke vil ”trues til tavshed” i debatten om terror, er det måske værd at minde om den menneskeligt forståelige, men ukloge udtalelse, hun selv kom med efter udåden. Jensen sagde i et interview efter massemordet, at hun ”angrer på sprogbruk i debatter”. Men angrer man, tager man vel også noget af skylden på sig. Og hvilken skyld har Fremskrittspartiet og Jensen for Breiviks terror?
Jensen understregede, at det stadig er den radikale islam, der er den største sikkerhedstrussel mod Norge, sådan vurderer efterretningstjenesten. Og Jensen.
– De repræsenterer en radikal ideologi, der er truende på samme måde som nazismen og kommunismen er det. Det må vi fortsætte med at diskutere.
HRS stillede et enkelt spørgsmål til partilederen: Hvad med ytringsfriheden? Hvordan vil det gå mon med den i Norge? Kurt Westergaard blev ekspederet ud af Oslo for nylig, fordi efterretningstjenesten åbenbart ikke kunne tage ansvaret for sikkerheden ved et møde i litteraturhuset. Under Muhammedkrisen måtte redaktør Vebjørn Selbekk have politibeskyttelse og blev frygtelig skældt ud af sine kolleger for at have trykt Muhammed-tegningerne i sin avis.
– Jeg er optimist. Da karikaturdebatten var på sit højeste, var vi pinligt berørt over vores egen regering, der kapslede sig inde. Men vi må stå fast på ytringsfriheden.
Jensen var også meget optaget af, hvad der kunne ske i de arabiske lande.
– Vil de få mere ytringsfrihed eller mindre? Fra Iran har vi jo et eksempel på, hvad en revolution kan føre til.