Gjengitt med tillatelse fra Ralf Pittelkow
Af Ralf Pittelkow, politisk kommentator i Jyllands-Posten, 02.11.11
Da en gruppe danske toppolitikere i juni besøgte lederne af de libyske oprørere, blev de begejstrede. De havde mødt glødende forsvarere for demokrati og menneskerettigheder, måtte man forstå.
Men forleden holdt den daværende leder af det nationale overgangsråd, Mustafa Abdel Jalil, en tale til nationen. Her lød andre toner, som ødelagde de danske politikeres idylliske billede.Jalil erklærede, at Libyens lovgivning må bygge på shariaen, den islamiske lov. »Derfor er enhver lov, som strider mod islamiske principper, islamisk sharia, juridisk ugyldig.«Dette var ikke bare en generel og uforpligtende hensigtserklæring. Jalil mente det anderledes håndfast. Han ville blandt andet give fri bane for islamisk flerkoneri. Ingen leder i det ny Libyen har taget et opgør med Jalils bemærkninger. Så måske har danske piloter banet vejen for shariaen i Libyen.Gudskelov har vi en vaks udenrigsminister, der var hurtig til at ryste forlegenheden af sig. Villy Søvndal forsikrede, at dette ikke er den slemme, hårde sharia, hvor man hugger hånden af tyvene og stener de utro. Nej, dette er, hvad Søvndal kalder ”blød sharia”. Den »kan sammenlignes med, at katolske partier i Europa kalder sig kristelige«. Her er det, at jeg bliver dybt deprimeret. Jeg er først og fremmest deprimeret over de libyske kvinder, der bliver ofre for shariaen. Men jeg er også deprimeret over, at de samme fejltagelser bliver ved med at gentage sig i den danske debat om disse ting.Man bliver ved med at fortolke Det Arabiske Forår, som om det stort set drejer sig om at indføre demokrati i vores forstand. Men hvis der kommer en slags demokrati, vil det være dybt præget af et andet syn end i Vesten på kønnene, på religionens rolle, på personlig frihed, på lovgivning om moral og på mindretal.Man bliver også ved med at tale, som om der kun findes to slags islam:På den ene side er der den radikale islam med terrorisme, håndsafhugning og den slags. Hård islam. Resten er en moderat islam, der går ind for et samfund i stil med vores. Blød islam. Det er hen i vejret. Der er meget stærke islamiske kræfter, som ikke støtter terror eller håndsafhugning, men som ønsker et ganske andet samfund end vores. De vil ikke have vores frihed til kvinderne. De vil ikke have vores ytringsfrihed. De vil ikke have vores mindretalsrettigheder. De vil ikke have vores liberale omgang med seksualitet og alkohol. Og de vil bekæmpe syndigheden med lov.Disse holdninger findes mere eller mindre hos alle de islamistiske bevægelser, der er ved at sætte sig på det arabiske politiske liv.Hvad betyder det konkret – for eksempel for kvinderne? Tag et kig på Irak, der har demokratiske valg:Ifølge Amnesty International udsættes kvinder og piger i Irak for »systematisk vold og diskrimination«, og volden har været stigende. En mand har lov til at bruge vold mod sin kone og i øvrigt kontrollere hende hårdt. Myndighederne ser ofte gennem fingre med, at kvinder dræbes eller lemlæstes, og straffen er kun lille, hvis det sker ud fra ”æresmotiver”. Kvinder tvinges til kønsadskillelse og tilsløring.Er det ”blød sharia”, Søvndal? De hugger jo ikke hånden af tyveknægtene!Det er kompliceret at forholde sig til den arabiske udvikling, herunder Libyen. Regel nummer et må imidlertid være, at man ser virkeligheden i øjnene og afstår fra at fylde folk med nonsens om blød sharia. Ikke mere om Søvndals engelsk. Men hans kendskab til sharia er en katastrofe.