Eksterne skribenter

Breiviks inspirator: English Defence League

English Defence League (EDL) sier at de jobber mot islamisering av Storbritannia. De skriver på sin egen webside at de ”gjerne vil ha støtte fra folk av alle raser, enhver tro, enhver politisk overbevisning og livsstil”. På facebook har 69 000 personer uttrykt sin støtte til EDLs leder, og Fjordman er blant dem som i et opprop også har støttet EDL, mens terrortiltalte Behring Breivik har fortalt at stifteren av EDL var en inspirasjonskilde for han. EDL ble startet opp i arbeiderklassestrøk i innvandrertunge Luton. Rights.no gir i dag en bred gjennomgang av fenomenet EDL.

Hvem er The English Defence League?

Af Helle Merete Brix, HRS

Hvem er The English Defence League? Ser man tv-klip og videoer på YouTube fra gruppens demonstrationer, får man indtryk af en gruppe højtråbende mænd, ikke sjældent med tatoveringer og skaldede isser. Ofte kommer de i slagsmål med politiet eller den venstreradikale gruppe ”Unite Against Fascism”, når de demonstrerer mod islams indflydelse på det britiske samfund. Men er gruppen i sig selv voldelig? Eller skyldes balladen, at der er voldelige elementer, der kupper gruppens møder? Er gruppen kritisk over for islam eller imod muslimer? Er den fascistisk?

Denne artikel foregiver ikke at være udtømmende i spørgsmålet om English Defence League (herefter EDL), men at belyse spørgsmål om uoverensstemmelse mellem den venlige tone på hjemmesiden og den tone, som ledende medlemmer kan finde på at anvende på facebook, ved demonstrationer m.m. Samt at give eksempler på, at EDL har voldelige elementer i sin midte og medlemmer, der heiler ved gruppens demonstrationer.

Spørgsmålet om, hvem EDL er har ikke mindst blevet aktuelt efter tragedien I Norge. Tidligere medlem av EDL, Paul Ray, der blogger under navnet ”Lionheart” og siger, at han grundlagte EDL, blev udlagt som en af Breiviks inspirationskilder. Breivik påstod også, at han var facebook ven med mange EDL-medlemmer.

EDL gik ud med en pressemeddelelse, hvor man afviste, at der havde været officiel kontakt med Breivik og hvor man tog skarpt afstand fra Breiviks gerninger. I pressemeddelelsen lød det blandt andet: “Hvis vi ser islam som en uforsonlig fjende, vi må bekæmpe, snarere end noget vi må hjælpe med at reformere, så er vi lige så slemme som de muslimske ekstremister, der mener at verden er splittet mellem muslimer og ikke-muslimer uden mulighed for forsoning.” EDL´s historieLaureen Collins fra avisen the New Yorker ringede I den forbindelse EDLs leder, Tommy Robinson op. Overfor Collins betegnede Robinson, Breivik som en “nutcase”. Interviewet giver en smagsprøve på en noget mindre sleben retorik end den i ovennævnte pressemeddelelse og i de tekster, man finder på EDL´s hjemmeside. Robinson påpegede, at de europæiske politikere risikerede noget lignende uhyrligt, hvis de ikke konfronterede ”the fucking elephant in the room.” Robinson fandt angrebet forudsigeligt. Han sagde om Breiviks massemord: “Jeg synes, det er afskyeligt, og mine tanker og bønner er med alle ofrene. Vi ønsker ikke at britiske fyre skal sprænge sig selv I luften på britisk jord, men det vil ske, hvis ikke de giver os en platform”. EDL, der i sit manifest betegner sig selv som en ”menneskerettighedsorganisation”, blev stiftet i sommeren 2009 i arbejderklassebyen Luton, der ligger ca. 50 kilometer nord for London. I dag har Luton et stort, muslimsk mindretal, masser af moskeer og voksende spændinger mellem den hvide arbejderklasse og radikaliserede muslimer: Det er også en by, der har placeret sig på terrorlandkortet inden for de senere år: Blandt andet havde de fire uge mænd, der dræbte 52 mennesker i terrorangrebet i 2005 i London, forbindelse til Luton. Det samme havde den selvmordsterrorist, der sprængte sig selv i luften i Stockholm i julen 2010.

EDL voksede ud af gruppen ”United Peoples of Luton”. Denne gruppe opstod som protest mod den radikale islamiske gruppe al Muhajiroun, da al-Muhajiroun demonstrerede aggressivt ved en højtidelighed i Luton i marts 2009. Højtideligheden var en hyldest til soldater fra the Royal Anglian Regiment, der vendte hjem fra Afghanistan. Al Muhajirouns repræsentanter råbte og skreg og viftede med plakater med bl.a. teksten ”brænd i helvede” – altså om de britiske soldater.

Siden sin start har EDL etableret sig i byer som Luton, Bristol, London, Nottingham m.fl. Den har en ungdomsafdeling, en kvindeafdeling m.m. EDL har protesteret foran moskeeer, rådhuse m.m. For ofrene for 11. september, imod radikale islamiske gruppers flagafbrænding, mod shariaens indflydelse i Storbritannien. EDL har også ved flere lejligheder påpeget at pakistanske bander i britiske byer forgriber sig på mindreårige piger, et problem som for nylig blev belyst på Channel Four Dispatches

Medlemmer af gruppen har ligeledes protesteret i New York mod den planlagte stormoské nær Ground Zero og i Amsterdam til støtte for politikeren Geert Wilders. I dag er der også EDL afdelinger i andre lande, som Norge og Danmark. Tommy Robinson EDL´s grundlægger og leder går under navnet Tommy Robinson. Han er 29 år, gift og far til tre og ejer blandt andet et solarium i udkanten af Luton, hvor han også bor. Han har tidligere i år til the Daily Star udtalt, at han har beskyttelse døgnet rundt, da muslimske ekstremister har truet med at halshugge hans familie.

I medierne er EDL siden sin start ofte blevet portrætteret som racister, højreekstreme eller fascister. Tidligere i år udtalte premierminister David Cameron under en debat i parlamentet, at der var syge elementer i samfundet og ”none sicker than the EDL”. Inden for de senere år er den veltalende og velargumenterende Tommy Robinson dog selv kommet til orde i etablerede medier. Ofte er det kritiske interviews, som her på BBC Newsnight, februar i år.

Newsnights Catrin Nye brugte desuden omkring seks måneder for at lære EDL´s top at kende. Til Nye fortalte Robinson bl.a., at han har fået både sit hus og sin forretning angrebet og bærer skudsikker vest, når han færdes i centrum af Luton. Det fremgik i øvrigt af udsendelsen, at EDL også har ikke-hvide medlemmer, at man beder nye medlemmer underskrive en erklæring om etisk forsvarlig opførsel og afholder seminarer for dem om islam.

November 2011 kørte en reporter fra Vanguard rundt med Robinson i Luton. Klippet demonstrerer til fulde, hvad problemerne er med radikal islam i byen. Robinson bliver angrebet af en muslimsk leder. Men klippet viser også, at Robinson selv har et, ikke mindst for en leder, problematisk hidsigt temperament.

På Michael Corens tv-show i Canada – Coren voksede selv op i Londons East End – er tonen venlig og imødekommende. Tommy Robinson mente, at politiet driver klapjagt på ham og andre EDL-medlemmer. Robinson fortalte om, hvordan han var blevet idømt en bøde på 350 pund for ved en demonstration at hoppe over et hegn, hvor han ifølge politiet ikke måtte være. Robinson ville stoppe en muslimsk gruppes afbrænding af to store plasticvalmuer på Remembrance Day, den 11. november sidste år. ( Den røde valmue har siden 1920 været et symbol for at mindes faldne soldater, red.)

Robinson forklarede, at den muslimske gruppe, ”Muslim for Crusades”, ( forbundet med den tidligere nævnte gruppe al-Muhajiroun, red.) der brændte plasticvalmuerne af, derimod kun fik en bøde på 50 pund. ”Muslims for Crusades” er i øvrigt forleden blevet forbudt.

Af interviewet fremgik det også, at Robinson med nød og næppe undgik at blive udstyret med betegnelsen ASBO (Anti-Social Behaviour Order), der er en mulig måde for lovgivere at indskrænke bevægelsesfriheden for eksempelvis hooligans og ballademagere, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til lokalsamfundet sikkerhed. Tommy Robinsons fortidDet er ikke de eneste gange, Tommy Robinson, der i dag er på fri fod, har været i konflikt med loven. Senest blev han fængslet i september i år, fordi han brød de betingelser, der var knyttet til at han var blevet løsladt mod kaution. Robinson var anklaget for at have generet en mand ved en demonstration i Lancashire i april i år, hvad han nægter. I fængslet indledte Robinson en sultestrejke, fordi han ikke vil spise halalkød. EDL udråbte ham som ”political prisoner of the state”. I juni 2010 bragte det, efter egen beskrivelse, antifascistiske magasin Searchlight en artikel, hvoraf det fremgik at Tommy Robinson i virkeligheden hedder Stephen Yaxley-Lennon og er født af irske forældre i Luton.

Organisationen One Law for All (OLFA), som rights.no har skrevet om flere gange, citerer Searchlight i sin rapport fra i år ”Enemies Not Allies: The Far-Right”. Af OLFAs rapport fremgår det, at Tommy Robinson har bekræftet sin oprindelige identitet på facebook. Også BBC refererer nu til EDL´s leder ved både hans oprindelige navn og pseudonymet.

OLFA skriver ligeledes, at Tommy Robinson meldte sig ind i British National Party (BNP) i 2004. I 2005 blev han idømt 12 måneders fængsel for vold mod en betjent, der ikke var på arbejde. OLFA nævner ikke, i modsætning til Searchlight, at Robinson blev idømt yderligere tre måneders fængsel for at modsætte sig arrestationen. Episoden skete ifølge Searchlight, da betjenten blandede sig i et opgør mellem Robinson og hans partner Jenna Vowles.

Tommy Robinson har, mig bekendt, ikke kommenteret disse oplysninger.

OLFA har en tendens til at kalde hvem som helst højreradikal, formentlig fordi talspersonen Maryam Namazie stadig er medlem af det iranske kommunistpartis centralkomité. Men OLFA har interviewet flere tidligere medlemmer af EDL. En af dem fortæller, at han forsøgte at få Robinsons godkendelse af en erklæring, der inviterede muslimer til at være med i kampen mod islamisternes indflydelse. Men godkendelsen kom aldrig.

Derudover citerer OLFA the Guardian for at referere EDLs højprofilerede sikh-medlem, Amit Singh, for følgende om Bradford med henblik på en demonstration: ”It´s a highly populated Muslim area. They´re very militant as well. It don´t take fucking much for those Pakis to walk in there and set a bomb off”.

Ligesom OLFA citerer fra Singhs facebookside. Her skriver han bl.a. i en kommentar til en facebookven: ”How dare you compare muslims to rats, rats deserve more respect than that! lol

Og her fra afslutningen på en tale ved en demonstration i London i 2010, hvor Singh bad Gud velsigne alle i Storbritannien: ”Even God bless the Muslims. They´ll need it for when they´re burning in fucking hell”. Hjemmesiden og heilen ved demoer På EDL´s hjemmeside er tonen en helt anden. Her skriver EDL for eksempel: ”EDL vil gerne have støtte fra folk af alle racer, enhver tro, enhver politisk overbevisning og livsstil. Under denne paraply kan alle mennesker stå samlet i ønsket om at stoppe pålæggelsen af islams regler på ikke-muslimer. For at sikre kontinuiteten af vores kultur og dets institutioner, er EDL modstander af den snigende islamisering af vores land, fordi der, tæt forbundet med den islamiske religions udbredelse, er et politisk ønske om at implementere et udemokratisk alternativ til vores værdifulde levevis: Sharia”.

Der er også problemer med medlemmer, der ikke afholder sig fra vold. Alexander Meleagrou- Hitchens, der blandt andet er research fellow ved International Centre for the Study of Radicalisation, (og tidligere tilknyttet tænketanken Centre for Social Cohesion, red.) beretter for eksempel 27. oktober i år i et indlæg i Huffington Post om 25 EDL-medlemmers angreb på en boghandel i Birmingham, drevet af Ahmadiyya-muslimer. Meleagrou-Hitchens forklarer i artiklen, at EDL ikke har svaret på hans henvendelse om sagen. Artiklen har også link til en videooptagelse af en voldsepisode i oktober 2010, hvor EDL-medlemmer angreb en fastfood restaurant i Leicester med asiatiske ejere.

Meleagrou-Hitchens giver i 2010 i en anden kommentar i Standpoint Magazine, eksempler på medlemmer, der heiler ved gruppens møder m.m.

En anden side af EDL ser man på denne video, derimod, hvor medlemmer diskuterer fredeligt med muslimer i Hyde Park: Douglas Murray og Diana West om EDLTidligere i år vendte en støtte af EDL, den aggressive, konservative amerikanske blogger Pamela Geller (samt forfatteren Robert Spencer, red.) EDL ryggen. Geller mente, at gruppen har antisemitiske elementer i sin midte. Det er der noget, der tyder på. Her er en af adskillige videoer tilgængelige på internettet, hvor man kan se heilen ved EDL-demonstrationer

En række bloggere m.fl. fortrinsvis fra Europa gik i forbindelse med Gellers udmelding ud med en støtte til EDL i form af et offentligt brev. De mest kendte af underskriverne var bloggeren Fjordman, den østrigske husmor Elisabeth Sabaditsch-Wolff, ( der februar i år blev dømt for at kalde Muhammed pædofil, red), og den amerikanske kommentator og vicepræsident i International Free Press Society, Diana West.

I brevet forlangte underskriverne, at Pamela Geller undskyldte offentligt over for EDL. De betegnede også EDL som ”helte”. Videre lød det i brevet: ”Alle europæere, der modsætter sig islamiseringen af deres lande ser til EDL for inspiration, og de står alle solidarisk med EDL i deres kamp”. Douglas Murray, vicedirektør i Henry Jackson Society, har ved flere lejligheder udtalt sig om EDL, her ved One Law for Alls (OLFA) seminar januar i år. Han nævner, at ingen ved konferencen formentlig ville være imod, hvad EDL havde trykt på de plakater, de holdt frem ved de første demonstrationer: ”Sharia undertrykker kvinder”, ”Sharia er imod bøsser” med mere.

PÅ Trykkefrihedsselskabets konference for nylig sagde Murray, at han længe havde spået, at der ville komme et opgør mellem ”islamiske fascister på den ene side og andre fascister på den anden side”. OM EDL specifikt mente han, som ved konferencen hos OLFA, at organisationen må gøre op med ekstremister og racister i sin midte. Men at politikerne også måtte forstå, at dette er, hvad der sker når centret ikke holder, når ”main-stream abandon it´s job”