Politikk

Massakren og dobbeltmoralen

Tanken på hva som skjedde på Utøya er ikke til å bære. Den redsel de unge må ha gjennomlevd, den heslige død noen av dem fikk. Vi dansker kan bidra med å vise medfølelse og solidaritet, ikke til å misbruke tragedien i et politisk spill, skriver Ralf Pittelkow.

Massakren og dobbeltmoralen

Af Ralf Pittelkow, Jyllands-Posten 3.august 2011

Tanken om Utøya er ubærlig. Den rædsel, som de unge mennesker måtte gennemleve. Den hæslige død, som nogle af dem fik.

–>Vi danskere kan ikke gøre meget for at hjælpe. Men vi kan vise vores medfølelse, solidaritet og respekt. Til respekten hører, at vi debatterer de politiske problemer med had og vold på en ærlig og værdig måde.Hvad det sidste angår, har det været forstemmende at følge begivenhederne fra sommerlandet. Store dele af debatten har omsat den norske tragedie til et forhippet og upassende forsøg på at tvinge en bestemt politisk dagsorden igennem.En række medier og meningsdannere har brugt Anders Breivik som en rambuk for at få de genstridige danskere til at elske tanken om et multikulturelt samfund baseret på en meget ukontrolleret indvandring. Til det formål har man forsøgt at give alle kritikere af den multikulturelle model et medansvar for Breiviks massakre.Breivik tog tankegods fra samfundsdebatten og omplantede det til sin egen syge verden af almagtsfantasier, voldsdyrkelse, hævnfølelse og grænseløs higen efter opmærksomhed. Han henviste til diverse offentlige personer, herunder Winston Churchill og Anders Fogh Rasmussen.Men det er absurd og lurvet at gøre de omtalte ansvarlige for en gal mands vrangforestillinger.Højreekstremismen er ingen stærk kraft i Norge eller Danmark. Ser man på den højreekstreme terror, så er den et mere begrænset fænomen i Europa end både islamisk og venstreekstrem terror. Men Breivik belærer os om, at vi skal holde et vågent øje med selv det mest isolerede monster og selv det snævreste fanatikermiljø.Vi skal også slå ned på grove generaliseringer, hadefulde vendinger og ubehagelig krigsretorik i islamdebatten. En mand som Mogens Camre fra Dansk Folkeparti er klart gået over stregen. Men der er noget her, jeg ikke forstår. Når Politiken og andre mener, at hadefuldt sprog kan få de forfærdeligste konsekvenser, hvorfor bruger de det så selv? Når de fremstiller DF-leder Pia Kjærsgaard som rotte, slange eller afføring, så må det jo ifølge deres egen logik være en opfordring til vold mod hende. Er det ikke dobbeltmoral, så det klasker?Jeg forstår heller ikke, hvorfor de samme kredse interesserer sig så lidt for meget hadefuldt sprog og aggressive holdninger i nogle muslimske miljøer. Det er jo ikke, fordi der mangler dokumentation.Breivik har udløst en jagt på uskyldige folk, som gøres medansvarlige. Men da en rabiat somalisk øksemand forsøgte at slå tegneren Kurt Westergaard ihjel, var mange medier tavse om de notoriske hadprædikanter bag ham. Hvorfor? Fordi en stor del af Breivik-debatten ikke er drevet af ønsket om et konsekvent opgør med hadefulde tanker og toner. Den er drevet af ønsket om at fremme det multikulturelle samfund.Derfor søger man at ramme alle kritikere af den multikulturelle model, uanset hvor fredeligt de debatterer. En folketingskandidat for Liberal Alliance Mette Bock beskyldte således mig for at holde hånden over morderen Breivik, fordi jeg (midt i min sommerferie) ikke havde kommenteret ham! Denne skingre tone er ikke bare en pestilens i sig selv. Den er også et forsøg på at forhindre en debat om de reelle problemer. Det er jo ikke nogen tilfældighed, at lederne af EU’s tre største lande har kaldt den multikulturelle model for en fiasko.Væk med hadet og skingerheden – hele vejen rundt. Styrk den frie fælles debat. Utøya bør samle. Tragedien skal ikke misbruges til multikulturel propaganda.