Hege Storhaug, HRS
Hva er terror? De fleste av oss tenker nok automatisk på svært voldsomme anslag mot særlig sivile og medfølgende tap av menneskeliv. Men terror er langt mer enn dette. Terror er også (ikke minst) trusler direkte eller indirekte mot samfunnet eller grupper. Terror handler om å skape frykt og slik oppnå politiske mål. Således er trakassering på gaten av kvinner uten hijab også en form for terror, det samme vil kontinuerlig hets på gaten av kvinner med hijab være. Essensen er at terror er handlinger for å spre frykt. Som når Vebjørn Selbekk mottok over 50 drapstrusler i 2006 i kjølvannet av at han som redaktør tillot publisering av en faksimile av Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Truslene handlet om å kneble Selbekk ”en gang for alle”, og de handlet om å spre frykt hos alle andre som kunne vurdere å publisere tegningene eller annet kritisk om islam og Muhammed.
De nå nærmest kontinuerlige bilbrannene i Groruddalen mener jeg således også kan være en form for terror – hvis de er organiserte, hvilket mye tyder på. Brannene kan handle om å skremme befolkningen, om å destabilisere, om å ødelegge samfunnsmessig struktur.
Anders Romarheim, forsker ved Institutt for forsvarsstudier definerer terrorisme slik:
”Terrorisme er en ikke-statlig aktørs systematisk bruk av vold og ødeleggelse – eller trusler om dette – mot ikke-stridende med sikte på å skape en tilstand av frykt, få oppmerksomhet om en politisk sak og å påvirke atferden også til andre enn de direkte ofrene for terroraksjonen.”
At politiet i København nå utvider siktelsen mot fem unge menn som er fengslet for en rekke brannstiftelser, blant annet mot baken Nordea og en politihøyskole, til også å omhandle terror, gir signal om at systematiske samfunnsødeleggende handlinger vil bli behandlet langt mer alvorlig i tiden som kommer.
De fem unge blev torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret for at få forlænget deres varetægtsfængsling, og det var i den forbindelse, at politiadvokat Dorit Borgaard udvidede sigtelsen mod de fem unge til at omfatte flere forhold – og altså også forsøg på overtrædelse af terrorparagraffen, straffelovens paragraf 114.
Politiet vil dog endnu ikke løfte sløret for hvilke forhold.
– Der vil blive begæret lukkede døre af hensyn til sagens opklaring, og derfor kan jeg ikke komme med yderligere oplysninger, udtaler Dorit Borgaard i en pressemeddelelse.
Fire af de fem sigtede blev anholdt en sen nattetime i slutningen af april i år ved Politiskolen i Brøndbyøster med fire dunke med benzin og fire nødblus og sigtet for forsøg på brandstiftelse. De blev også sigtet for et forsøg på brandstiftelse mod banken Nordea på Christianshavn i januar. Her blev der ifølge politiet fundet en fakkel og fire dunke med benzin.
Siden er yderligere en ung mand blevet anholdt, sigtet og varetægtsfængslet for brandstiftelsesforsøget ved Nordea og for at have sat ild til Rigspolitiets Datacentral i Hvidovre den 11. januar 2011, oplyser politiet.
Ved at tage terrorparagraffen i brug lægger politiet op til, at de unge kan idømmes en langt hårdere straf, samt at de unge har haft forsæt til at ”skræmme befolkningen” eller ”destabilisere eller ødelægge” Danmarks ”politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer”, som det bl.a. lyder i det særlige terrorforsæt i straffeloven.
Berlinske tidende: Politiet terrorsikter brannstiftere