At dræbe Sheherezade
Af Helle Merete Brix, HRS(København): Libanesiske Joumana Haddad er skøn at skue. Håret er pragtfuldt og stort. I kropsnær kjole og de højeste hæle går hun roligt igennem lokalet, hvor intervieweren, Anna Sperling fra dagbladet Information allerede er på plads. Khaddad, der bor i Beirut, elsker, fortæller hun, at rejse og møde sine læsere.
Årsagen til Danmarksbesøget er udgivelsen af bogen ”Jeg dræbte Sheherezade”. Bogen er en samling af korte, åbenhjertige og aggressive essays om sex, kvinder, kærlighed og sprog. Måske på grund af sin frimodighed om de seksuelle spørgsmål er bogen udkommet på blandt andet engelsk og fransk, men ikke arabisk.
Den 40-årige forfatter, der til daglig bor i Beirut med sine to sønner – ”man lever ikke i byen, man overlever den” – er også prisbelønnet digter og kulturredaktør på avisen An Nahar. Ligeledes er hun redaktør af det kontroversielle magasin JASAD (Kroppen).
Magasinet beskæftiger sig med emner som polygami, homoseksualitet og seksuelle fantasier og bringer også erotiske historier. Det har skaffet Haddad dødstrusler og ønsker om at hun må få smidt syre i ansigtet, men også taknemmelige læsere. Men både i bogen og på mødet understreger Haddad, at det ikke er et pornografisk blad – hun er ikke ”den arabiske verdens svar på Hugh Hefner”. Dragen med tre hovederLigesom sex og kvindelighed spiller en væsentlig rolle i bogen, bliver disse emner også et omdrejningspunkt for samtalen. Her er Haddad på hjemmebane, hvorimod forfatterens analyser af krigen i Afghanistan og hendes mantra om det gunstige i ”forskellighed” ikke får én til at lytte. Ligeledes finder denne skribent, at Haddad foretager en ret vulgær sammenstilling af afklædte kvinder i magasiner med de burkaklædte kvinder – begge er ufrie og skal tilfredsstille et patriarkat – mener forfatteren.
Hijab, niqab og burka har Haddad intet godt at sige om. Hvad burkaen angår, fortæller hun: – Jeg har oplevet mænd i Vesten, der opfatter burkaen som sexet på grund af alt det, den skjuler. Men den er ikke et redskab til at udsmykke kroppen. Hvis islam er så fair, hvorfor er det så kun kvinder, der skal dække sig til?
Burkaen udraderer kvindens identitet, mener Haddad, der ser kampen som en ”drage med tre hoveder”: Kampen for kvinders rettigheder, sekularisering og seksuel frihed. Og her må kvinder selv tage et ansvar, understreger hun. De kan for eksempel forsøge at opdrage deres døtre til frihed, ikke blot til at finde en ægtemand. Sex, krig og religionHaddad er født ind i en katolsk familie i Beirut og opvokset under Libanons 15 år lange borgerkrig fra 1975-1990. Hun afskyr stadig lyden af en fløjte. Den minder hende om ”den fløjtende lyd af en bombe”.
Haddad bryder sig ikke om monoteisme, hverken islam eller kristendom. Hun betragter sig som eks-katolik. I bogen foretager hun sammenligninger mellem kristendom og islam, som forekommer urimelige og uigennemtænkte. Samtidig er de måske til en vis grad forståelige, når man medtager hendes egen ”rigide religiøse opdragelse”. Bortset fra de inspirerende bøger, hun læste, var det en opvækst hun afskyede: ”Jeg har intet ønske om at bevare en eneste detalje. Jeg kan naturligvis ikke give krigen hele skylden; den var kun ét af de mange destruktive og aggressive elementer i min omverden”.
Et væsentligt element i arabernes syn på sex er synet på kvindens jomfrudom. Haddad forklarer for publikum:
– Der er et kontrolsystem i min verden, hvor kvinder forventes at være jomfruer indtil brylluppet. Det er fornærmende.
Dette, og synet på sex i al almindelighed i de arabiske samfund, mener Haddad, fører til ”frustrerede og hykleriske mennesker. Kvinder får genskabt deres mødomshinde. Mennesker fører et dobbeltliv.” Marquis de Sade og metaforer Haddad fortæller om vanskeligheden ved at skrive og tale om sex i den arabiske kultur, særligt for en kvinde:
-Da jeg første gang brugte ordet penis i et digt, var jeg 25 år gammel. Jeg havde skrevet min første bog på fransk (Haddad taler og skriver flydende fransk, red.) – men jeg var en kujon. Jeg sagde på fransk, hvad jeg ikke turde på arabisk.
Det arabiske sprog, fortæller Haddad, myldrer med falliske metaforer, søjle, fløjte lanse og den slags. Men metaforer, understreger hun, må være et ”valg, ikke et påbud”.
Hendes egen far var chokeret over brugen af ordet ”penis”: ”Hvordan kan du skrive noget så gyseligt, og oven i købet offentliggøre det i dit eget navn?”
I bogen beskriver Haddad, hvordan det var et vendepunkt for hende, som 12-årig, at læse Marquis de Sades kontroversielle bog ”Justine” i smug i faderens bibliotek.
-Han (Marquis de Sade, red) greb mig om skuldrene, så mig lige i øjnene og sagde: ”Din fantasi er dit kongedømme. Alt er tilladt i dine tanker. ALT er muligt. Luk vinduerne op på vid gab og vær ikke bange for at overskride grænser og hallucinere”.
Mordet på SheherezadeOg så er vi fremme ved forklaringen på, hvorfor Haddad fandt det nødvendigt at myrde Sheherezade i bogens afsluttende essay. Sheherezade overlevede jo ved hver aften at fortælle kongen en historie, som han først fik at høre afslutningen på, den efterfølgende nat. Kongen var nødt til at holde hende i live. Men, som det lyder i det essay, som Haddad læser op for publikum: ”Sheherezade bliver uafladeligt hyldet i vores kultur som en veluddannet kvinde, der var snarrådig og intelligent nok til at redde sig fra den visse død ved at bestikke manden med sine endeløse historier. Men jeg har aldrig rigtig brudt mig om dette arrangement med bestikkelse af manden”.
Haddad myrdede Sheherezade med blandt andet ”alle de mænds hænder der, på forskellige måder og med diverse masker, forsøgte at skære halsen over på mig”, og med ”alle de kvinders hænder der på forskellige måder og med diverse midler forsøgte at få mig til at tro, at det er okay at få min hals skåret over af en mand.”
Samt: ”Med alle de forfatteres hænder, der fik påbud, enten af en ydre eller indre censor mod at skrive det, han/hun havde lyst til at skrive, og havde ret til at skrive”.