Innlegg i Berlinske tidende 20.mai 2011, gjengitt med forfatterens tillatelse.
Giv os de gamle dyder tilbage
Af Karen Jespersen, folketingsmedlem for Venstre
Regeringen har de seneste uger forhandlet reformer, der skal redde dansk økonomi. Samtidig kan man læse beretninger om unge mennesker, der ødelægger grønne områder med hærværk og svineri efter fester i de lune forårsaftner. Umiddelbart har de to ting ikke noget med hinanden at gøre, men det har de nu alligevel.
I Horsens gik det ud over det område, der hedder Lunden. Efter en weekend flød Lunden med papbægere, engangsgrills, tomme flasker og andet affald. Skidt være med, at kommunen skal bruge en mindre formue på at rydde op.
I Silkeborg gik det ud over byens Søbad. Her havde unge moret sig med groft hærværk. Døre var brækket af og ødelagt. Alt var molesteret og skatteyderne kunne se frem til en stor regning.
I Aarhus var det samme historie om svineri og hærværk i Mindelunden.
I Dragør, hvor jeg bor, samles unge om en stor bålplads ved vandet. Kommunen lægger gratis brænde på pladsen for at forhindre, at havemøbler og træværk fra badeanstalten bliver brækket af for at blive brugt som brænde. Men det sker alligevel. Det går også ud over de burer af træ, hvor lokale borgere holder gæs og ænder. I et nyt notat fra kommunen står der ifølge AmagerBladet, at der desuden ”flere gange har været hændelser, hvor levende dyr er blevet hentet og brændt levende på bålet”.
Disse beretninger er udtryk for et skræmmende skred i normerne for, hvordan man opfører sig. En blanding af egoisme og manglende omtanke samt en tro på, at der nok er andre, der rydder op.
Før velstandsbølgen og ungdomsoprøret i 1960′ erne var den form for opførsel næsten utænkelig. Det handlede ikke kun om at rydde op efter sig. Det var noget meget mere grundlæggende. Man mødte til tiden om morgenen, læste lektier, passede sit arbejde, viste hensyn til andre og gjorde sig umage. Det var almindelig sund fornuft. Men det var også en simpel nødvendighed.
Uden disse normer var det svært at få et arbejde, og uden arbejde var det ikke nemt at klare sig økonomisk.
Velfærdssamfundet voksede frem og gav en stor økonomisk tryghed. Samtidig fik man et mere frit syn på børneopdragelse.
Begge dele har vi mange grunde til at glæde os over. Men katastrofen var, at barnet blev smidt ud med badevandet.
Normer for god opførsel blev latterliggjort som noget, der hørte fortiden til. Opdragelse i det hele taget blev betragtet som noget gammeldags.
Da jeg skrev et indlæg i Horsens Folkeblad om svineriet i Lunden, fik jeg et svar fra et socialdemokratisk byrådsmedlem, der nedgjorde min kritik. Det er bare unge, der ”hygger sig”, skrev han. Denne laden-stå-til-holdning er desværre ret udbredt og meget skadelig for samfundet.
Et normskred modarbejder de mål, man vil nå med de økonomiske reformer.
Dagpengereform og efterlønsreform skal ændre befolkningens adfærd og skaffe mere arbejdskraft. Men samtidig er fraværet især i den offentlige sektor tårnhøjt. Det er netop kommet frem, at hver ansat i de sociale institutioner i Københavns Kommune i gennemsnit er sygemeldt i 29,6 dage – en hel måned (!) – om året. Et andet eksempel er gymnasielærerne, der kun underviser en fjerdedel af arbejdstiden – meget mindre end i andre lande.
Netop nu forhandler regeringen nye initiativer, der skal øge væksten i samfundet. Men samtidig er der andre forhold, som trækker produktiviteten og væksten ned. En undersøgelse viser, at den effektive arbejdstid ret beset er på to timer om dagen. Masser af værdifuld arbejdstid og produktivitet går tabt, fordi mange ansatte bruger tid på smalltalk, på Facebook, Twitter, netaviser eller sms’er på mobilen.
En reform af folkeskolen skal hæve fagligheden og sikre, at 95 procent af alle unge får en uddannelse. Men det kan have lange udsigter på grund af normopløsningen i dele af folkeskolen. Det fik jeg en illustration af, da jeg for et par dage siden besøgte Tovshøjskolen i Aarhus – en af de skoler, der er plaget af meget højt fravær. Rådmanden for området, der var med, og skolens leder forklarede, at det havde høj prioritet at få fraværet ned, fordi det var en afgørende årsag til elevernes elendige faglige resultater. Hvis ikke eleverne kommer i skole, lærer de ikke noget! Elementært.
Folkeskolen er generelt plaget af for meget fravær, pjæk, støj og uro og aflyste timer. Forældre holder ikke børn i ørerne, og lærerne føler afmagt eller er selv en del af problemet med et højt fravær.
Vi hverken kan eller skal konkurrere med Kina eller andre af de fremstormende økonomier, når det gælder disciplin, viljen til at knokle og autoritetstro. Men det er dødsensfarligt at tro, at vi kan tillade os at springe op og falde ned på sådanne værdier og normer. Manglende samfundssind trækker meget mere med sig som eksempelvis socialt bedrageri, vold og kriminalitet. Uden samfundssind går det galt – også med landets økonomi. Økonomisk politik og værdipolitik er to sider af samme sag. Bliver det ikke taget alvorligt kan resultatet meget vel blive, at Danmark udvikler sig til en tabernation.
Der er dog håb. I går kunne man læse, at aflyste timer i folkeskolen er et ukendt begreb i Vestjylland: ”Det ligger nok bare i den vestjyske kultur, at man ikke bare aflyser timer”, siger undervisningschefen for Ringkøbing-Skjern Kommune.
De gamle dyder kan øge livskvaliteten. Men ikke kun det. Vi lever i tider, hvor vi skal stramme os kraftigt an for at klare os. Derfor er de gamle dyder højmoderne.