Islam

En forsvarer av kopterne

Da jeg leste om terrorangrepet 2. januar i år på den koptiske kirken i Alexandria, som kostet 21 koptere livet, tenkte jeg på den egyptiske forfatteren og juristen Tarek Heggy. Jeg møtte ham nylig i Oslo. Heggy medvirker i Walid al-Kubaishis film om Det Muslimske Brorskapet, hvor han kommer med krasse uttalelser om europeernes manglende forståelse av politisk islam. I dette intervjuet med HRS forteller han om kopternes vanskelige situasjon i Egypt, om identitet og sitt syn på Barack Obama og om Europas vanskeligheter med å takle politisk islam på eget kontinent.

Av Helle Merete Brix, for HRS

(OSLO): Tarek Heggy blev født i 1950 i Port Said i Egypten. Han har arbejdet som strategisk rådgiver for det et multinationalt olie-og gas firma, og han har studeret jura og management i Cairo og Geneve. Ligesom Heggy har undervist og holdt foredrag på universiteter verden over, også i Israel, og sidder i en række rådgivende råd i institutioner, der beskæftiger sig med terrorisme og mellemøstlig politik.

For modernitet og demokratiOg så har Heggy udgivet en lang række bøger, der advokerer for nødvendigheden af modernitet, demokrati og kvindens rettigheder i Mellemøsten. Han opfatter sig selv som “verdensborger” og ikke som araber eller muslim. Han er kritisk over for Israels politik over for palæstinenserne men har masser af jødiske venner i Washington, fortæller han: “De svarer aldrig på mine mails om lørdagen”.

Heggy er opmærksom på minoriteternes og de kristnes vanskelige situation i dagens Mellemøsten. Han giver et par eksempler: I Libanon får de kristne familier 1-2 børn. De muslimske får “måske op til 8 børn”. Og også i Irak er de kristne under enormt pres. Staten kan ikke beskytte dem mod vold og terror.

I Egypten udgør de kristne koptere mellem 10-15 procent af befolkningen. Især inden for de senere år er der sket en opblomstring af volden. Kopternes kirker bliver angrebet. ligesom koptere bliver overfaldet eller slået ihjel.

Hvis jeg var kopter

Men heller ikke i forfatningen nyder kopterne den beskyttelse, de skulle have krav på. I en artikel fra 2007, “Hvis jeg var kopter”, fortæller Heggy om noget af det, kopterne er oppe imod: De betaler skatter, der blandt andet går til masser af moskébyggeri. Men ingen kristen kirke har kunnet bygges i Egypten siden 1952, når man undtager det bidrag præsident Gamal Naser gav til bygningen af den koptiske katedral i 1968.

Kopterne betaler også gennem skatten til Al Azhar Universitetet, sunni-islams fornemste bastion. Men ingen kopter har lov at studere her. Heggy peger i artiklen også på den urimelige behandling i undervisningen af kopternes historie i Egypten. Og på hvordan det arabiske sprog ikke længere opfattes som en nøgle til at studere litteratur, digte, drama eller noveller. Det er blevet en nøgle til at studere “den islamiske koran”.

Og hvorfor, spørger Heggy, skal man i sit identitetskort identificere sig med sin religion? Heggy betegner over for HRS kopternes situation som et “deprimerende problem”: “Identitet bliver forbundet med religion. Selv opfatter jeg mig ikke som araber eller muslim, men som verdensborger”.

Islamisering og intoleranceRoden til denne religiøse intolerance har en særlig årsag mener Heggy:

-Des mere samfundet islamiseres, des større bliver problemet. Der skabes et fjendtligt syn på ikke-muslimer. Regeringen lader problemerne vokse ved at negligere dem. Heggy fortsætter:

-Seks år gamle børn går i de religiøse klasser et par gange om ugen og lærer, at kun islam har værdi. Senere kan de gå i moskeen og høre om, at kristne er vantro. De kan også høre i moskeen frygtelige ting om jøderne. Heggy siger: “Det forbløffer mig, når for eksempel en veluddannet egypter kan tro på, at jøder er aber og svin.”

I dag, mener Heggy, har mange egyptere opgivet deres “præ-1952 tolerante forståelse af islam”. Der er et socialtopg politisk pres på middelklassen. Egypten er “kulturelt okkuperet af Saudi-Arabien”. Og Egypten har Al Jazeera og saudiske medier. Det har gjort den lavere middelklasse til underklasse:

“Den drømmer om penge til mobiltelefon, privattimer til børnene og et job i Saudi-Arabien”.

Minaretforbud og moderate muslimer

Heggy springer fra Egypten til Europa: For, “hvordan tillader USA og Europa Saudi-Arabien ikke at bygge kirker?” Når Europa samtidig bebrejder sig selv, at befolkningen har modstand mod minareter i Europas byer? En minaret, påpeger Heggy, er “et logo som hijaben”. I Svejts stemte befolkningen om minareterne og folket har vel lov at bestemme?

Heggy taler åbent om “en trojansk hest” i Europa. Hermed hentyder han til den fløj af muslimerne, der ikke ønsker at lade sig integrere ind i de demokratiske, vestlige samfund, men derimod vil islamisere Europa. Som et eksempel nævner han prædikanten Tariq Ramadan, som har nægtet at møde Heggy til debat. Heggy skærer det ud i pap:

-Vi oplever ikke radikalisering i andre samfund end de muslimske. I Vesten forstår hverken USA eller Europa til fulde faren ved radikaliseringen. Australien derimod, er langt mindre forsigtige, når det kommer til spørgsmålet om immigration.

Moderate muslimer og Obama i CairoHeggy giver sin definition af en moderat muslim: Han lader sin datter gifte sig med en ikke-muslim uden at forlange at svigersønnen konverterer. En moderat muslim er som enhver anden moderat religiøs, han tager ikke sin religion med sig ud.

Vi må også i interviewet runde Barack Obama og hans syn på Mellemøsten:

-Jeg var tilstede i salen, da Obama talte på universitetet i Cairo i 2009. Obama er retoriker, og han forstår at tale til et arabisk publikum. Men han er ikke handlingens mand. Og problemet med Israel-Palæstina forstår han ikke. Obama er politisk naiv.