Innvandring

”Det totale vanvidd”

Finnes det et eneste land i Nord- og Vest-Europa som ikke er på vei mot nasjonal oppløsning? Nei, svarer Morten Uhrskov Jensen, som ikke er nådig mot elitens mangel på kjærlighet for landet de skal overlate til de kommende generasjoner.

Hege Storhaug, HRS

Nylig kunne vi melde at i løpet av ni år har Storbritannias muslimske befolkning økt med 74 prosent. Liknende utvikling ses i andre sentrale europeiske land. På sin blogg hos Jyllands-Posten skriver Uhrskov Jensen at den utlendingspolitikken som føres i land som Frankrike, Tyskland, Sverige og også Danmark vil føre til at statene oppløser seg selv.

Det er svært at opdrive en undtagelse i dag i Nord- og Vesteuropa, når det gælder det totale vanvid i udlændingepolitikken. Alle som en ser lande som Frankrig, Tyskland, Holland, Sverige, Danmark osv. ud til at være fast besluttede på at opløse sig selv som nationer så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre.

Og Storbritannien under den “konservative” David Cameron er ikke spor anderledes. Som journalist og forfatter Peter Hitchens skrev det i går:

“Læste du ikke det med småt? Nu er det Davids tur til at tvære vore næser rundt i mangfoldighed”.

Ifølge Peter Hitchens vil indvandringen til Storbritannien under David Cameron ikke blive reduceret med mere end to-tre procent. Og det skal jo nok love godt for fremtiden i et land, der de seneste ni år har set den muslimske befolkningsandel vokse med 74 procent.

Vi kjenner godt til hvem som hyller ”mangfoldet”: det er eliten som selv flykter fra det mangfoldige hvis de får det tett på kroppen.

Peter Hitchens har blik for det største svigt ved masseindvandringen, nemlig konsekvenserne for alle de mennesker, der ikke er så heldige at tilhøre overklassen eller den bedrestillede middelklasse. Disse amoralske og asociale mennesker kan således flygte fra den mangfoldighed, de ellers hylder i skåltaler.

Det er ikke de bedrestillede, der oplever deres nabolag forandres til uigenkendelighed, det er ikke dem, der må sætte deres børn i offentlige skoler, hvor flere og flere elever ikke kan tale engelsk, og det er ikke dem, der ser moskeer og fanatiske muslimske skoler, de såkaldte madrassaer, skyde op som paddehatte. Og som Peter Hitchens skriver om de bedrestillede:

“Ikke at det bekymrer dem noget videre. Disse mennesker føler ikke nogen speciel loyalitet til dette land, de har ikke megen kærlighed til det”.

Det er tidligere kommet frem at for Labour var masseinnvandringen en bevisst politikk. Storbritannia skulle endres for alltid, og det skulle bli umulig for høyresiden å protestere eller å rydde opp.

Peter Hitchens minder om, at den tidligere toprådgiver for New Labour, Andrew Neather, i 2009 offentligt udtalte, at han endte med at få det indtryk, at masseindvandringen var en bevidst politik fra den tidligere regerings side. Højrefløjen skulle have tværet næsen rundt i mangfoldighed. Der skulle skabes et fait accompli, der for altid ville forandre Storbritannien.

Som jeg har dokumenteret igen og igen, sejler udlændingepolitikken også herhjemme. Politikerne er ikke dummere end andre mennesker. Mange af dem må vide, at de er i færd med at forandre også Danmark til fuldstændig uigenkendelighed for fremtidige generationer af danskere.

Aldrig i den vestlige verdens historie har der været en så grotesk forskel mellem eliternes afsindige drømme, som for størstedelen af englænderne, danskerne, svenskerne osv. skaber mareridt i vågen tilstand.

Indtil for få år siden ville man have troet, at det var løgn, at EU ville udvikle sig så diktatorisk, som tilfældet er. Og man ville have benægtet det, hvis nogen havde hævdet, at de europæiske politikere blot ville se til, at al selvstændighed blev dem frataget, ja, at de ligefrem ville klappe i deres hænder over udviklingen.

Historiens dom over disse snyltere på eget folk vil blive fuldkommen nådesløs. Deres forræderi mod land og folk er uden sidestykke