Av Britta Mogensen, for HRS
Hvordan kunne det ske? En massemorders terrorangreb på svenskerne og Sverige? Umuligt! Det er jo alle verdens folkeslags bedste land at rejse til, hvis man som kriminel eller terrorist ønsker et gemmested. Tilfældigt interviewede svenskere på gaderne er målløse. Et terrorangreb lige her i Sverige? Ubegribeligt!
Den svenske statsminister siger med et alvorstungt ansigt, at terrorangrebet er ”uacceptabelt” og ”foruroligende”. Ja, det tør siges. Svensk ophidselse, når den er på sit højeste. Også den danske udenrigsminister giver sit besyv med lidt dhimmi-talk og maner til ro, for terroristerne ønsker med deres terror at ødelægge vores åbne samfund, og det skal de ikke have held med.
Øh…. jeg skal lige forstå det rigtigt. Altså, terroristerne terroriserer os for at få os til at lukke vores grænser, have overvågning overalt, være mere forsigtige med hvem der lukkes ind i vores lande og få alle landenes sikkerhedstjenester til at aflytte potentielle terrorgrupper. Dermed er vores lande ikke længere åbne, og det er det, terroristerne vil have.
Yeah right! Politikere burde holdes væk fra mikrofoner, når et land stander i våde.
Nu har den svenske regering – lige meget hvilken – gjort sit bedste for at vise alverden, at lige netop i Sveriges land, højt mod nord, er alle velkomne, uanset hvem og uanset af hvilken grund. Bare de kommer med noget kultur, for det har Sverige ikke selv noget af – vide Mona Muslim. Skynd jer – bare kom. Ingenting skal I mangle. De svenske skatteydere vil elske at forsørge jer resten af jeres liv.
På trods af al den statsautoriserede godhed viser det sig så, at de importerede kriminelle og terrorister ikke gengælder kærligheden. Den svenske Svensson fatter det ikke. Hver dag igennem flere årtier er befolkningen af deres politikere og medieludere blevet oplyst om, at Sverige er det bedste, det elskeligste, det mest tolerante, barmhjertige, kærlige land i verden, der viser omsorg for alle, som flygter fra dødsstraf efter at have begået forbrydelser i deres hjemlande. Hvorfor elsker så hele verden ikke Sverige og det svenske folk? Hvorfor udsættes netop dette land – dhimmilandet over alle dhimmilande – for et terrorangreb af en massemorder?
Den svenske statsmagt og dens medløbende statskontrollerede medier sørger for, at den svenske befolkning ikke får noget at vide om fredens, kærlighedens og barmhjertighedens religion, som statsmagten ikke ønsker, den skal vide. Nogle forsøger sig lidt forsigtigt med: ”Det er nok et enkelttilfælde”. Gudskelov – så sker det aldrig mere.
Kun et enkelttilfælde!? Angrebet 9/11-2001 i New York var et enkelttilfælde. Det samme var angrebene i Madrid i 2004, i London i 2005, på Bali i 2005, i Bombay i 2008 og i Stockholm i 2010. Hvert enkelt tilfælde var et enkelttilfælde. Hvert enkelt tilfælde i fremtiden vil være enkelttilfælde. Skulle det gøre det mindre farligt for befolkningen?
Den befolkning, som landenes regeringer bekymrer sig meget mindre om end de kriminelle, som de i deres forbryderiske selvforherligelse har tilladt at bo blandt urbefolkningen. En urbefolkning, som aldrig har valgt at leve i det mareridt, som deres elendige politikere – og med samtlige medieludere som deres talerør – har beredt for dem.
Vi har alle vores medieludere. Også i Danmark. Først og fremmest dagbladet Politiken, som har undskyldt over for samtlige 94.923 efterkommere af Muhammed på opfordring af en arabisk advokat!! Undskyldningen fik alle – undtagen naturligvis Politikens frelste læsere – til at bryde hovedrystende og grinende sammen. Formålet med undskyldningen er naturligvis et håb om ikke at være blandt dem, der bliver ramt, når massemorderne går til angreb på Danmark. Som om terrorister forsigtigt passer på, hvem de rammer eller ikke rammer under et terrorangreb.
Fortrængning er der til gengæld generelt ikke tale om i Danmark. Måske blandt venstrefløjen, de intellektuelle, kunstnerne og andre medløbere, der absolut intet vil vide om virkeligheden for ikke at risikere, at virkeligheden pludselig kommer lidt for tæt på. Men ellers er der næppe nogen, der ikke med 100%’s sikkerhed ved, at også vi vil blive angrebet af massemordere fra fredens religion. Vi ved bare ikke hvornår eller hvor – kun at det sker. En tjetjener, som Holland har været så generøs at give opholdstilladelse, forsøgte sig som terrorist i sommer i København, men desværre for den aspirerende massemorder var han tæt på at blive selvmorder i stedet. Ingen 72 jomfruer til den terrorist.
Den dag en massemorder får held med sig, vil det næppe være muligt at møde en dansk Jensen, som forundret siger: ”Det er ufatteligt. Hvordan kunne det ske her?” Medmindre selvfølgelig den interviewede er en overlevende Politiken-læser, der indtil dét øjeblik aldrig i sit liv har hørt, set eller sagt noget ondt og derfor ikke fatter, hvorfor lige netop han/hun som en god dhimmi var lige ved at blive slået ihjel i et massemordsangreb.
Kan massemordsangreb undgås i fremtiden? Svaret er et rungende nej. Vil de kunne mindskes? Nej og ja.
Nej – fordi politikerne i over 30 år har skaltet og valtet med deres befolkningers sikkerhed ved at lade hvem som helst komme ind i landet og gladelig har delt statsborgerskaber ud til verdens værste forbrydere.
Fordi politikerne har tilladt totalt formørkede imamer at komme ind i landet og forkynde had til og adskillelse fra modtagerlandets befolkning, mens de har prædiket jihad med løfter om paradis og jomfruer for unge mennesker.
Og ja, massemordsangrebene ville kunne formindskes, hvis politikerne i stedet førte en politik, der ene og alene tog hensyn til befolkningen. Hvis de førte en konsekvent politik ud fra devisen: Er denne person til gavn for vores befolkning? Hvis ikke – ingen adgang. Og ja, lad os gøre som verdens terrorister ifølge den danske udenrigsminister ønsker det: Stærkt overvågede grænser. Uden identitet, ingen adgang, men retur med samme fly. Alle, der er til fare for landet og dens befolkning, udvises – ikke i morgen, men i dag. Det samme skal islamister, hvad enten der er tale om mænd eller kvinder , som advokerer for sharia og dermed er en fare for vores demokrati, frihedsrettigheder og ytringsfrihed. Et foræret statsborgerskab til en forbryder skal ikke være en hindring for udvisning, for det er opnået på falsk grundlag. Alle imamer skal monitoreres og udvises, hvis de prædiker andet end det åndelige i deres tro.
Det er ikke en mirakelkur. Og vi undgår ikke terroren, heller ikke dhimmierne. Men vi kan formindske den, hvis vi ikke sidder med hænderne i skødet og passivt venter på at blive slået ihjel. Hvis vi i stedet bekæmper den hidtil førte dhimmi-politik, hvor landenes urbefolkninger slet ikke regnes som beskyttelsesværdige mennesker.