Hege Storhaug, HRS
Vanligvis legger vi ut Ralf Pittelkows kommentarer uten egne kommentarer. Denne gangen ser vi oss derimot nødt til å påpeke et forhold der vi mener Pittekow tar feil i vurderingene sine. Pittelkow sier under her at den nye danske poengsystemet for å kunne innvandre til Danmark som ny ektefelle ”stopper for arrangerede ægteskaber. To familiefædre kan ikke længere aftale, at deres søn og datter skal giftes og flytte til Danmark, for det kræver, at de unge har nogle personlige kvalifikationer”. Vel, arrangerte ekteskap skjer i de høyere lag også, det ser man ikke minst på ekteskapsannonser i land som Pakistan og India, der foreldre søker velutdannede maker til sine håpefulle. I Norge mener jeg at det grelleste eksemplet vi har på innvandring av velutdannet ektefelle gjennom arrangert ekteskap, er knyttet til et æresdrap i 1998. Asma Rahman (24) ble knivdrept av sin ganske nyankomne ektemann fra Pakistan, den engelskspråklige journalisten Nadeem Sarwar. Han innrømmet selv æresmotivet og at ekteskapet var arrangert kom tydelig frem. Jeg vil anta at hans utdannelsesbakgrunn og språkkunnskap ville gjort han kvalifisert til å innvandre under de nye danske reglene.
Regeringens tamme budskap
Men man er dårligt forberedt på at forklare vælgerne det afgørende, nemlig hvad formålet med pointsystemet er. Vælgerne skal have at vide, at dette er en indsats mod kædevandring og tvangsægteskaber og for en moderne indvandring. Hertil hører selvfølgelig også at fortælle folk, der utilsigtet bliver ramt, hvad de kan gøre for at løse deres problemer.
Af RALF PITTELKOW, politisk kommentator
Regeringens nye pointsystem for familiesammenføring følger på to centrale punkter op på udlændingepolitikken under Anders Fogh Rasmussen: Pointsystemet bremser nu helt for den kædevandring, der kom ud af kontrol i 1990’erne.
I denne kædevandring trak indvandrere fra ikke-vestlige lande stadig flere slægtninge og folk fra samme lokalområde herop gennem familiesammenføring. Dyrt for samfundet og dårligt for integrationen. Samtidig sætter pointsystemet en stopper for arrangerede ægteskaber. To familiefædre kan ikke længere aftale, at deres søn og datter skal giftes og flytte til Danmark, for det kræver, at de unge har nogle personlige kvalifikationer.
Men Lars Løkke Rasmussen har en sværere sag end Anders Fogh. Da Fogh kom til, havde langt de fleste danskere en klar bevidsthed om, at indvandringen under Nyrup-regeringen var helt uholdbar. En sådan krisebevidsthed findes ikke i dag, fordi Foghs politik i betydelig grad har virket.Samtidig er pointsystemet langt mere følsomt end aldersgrænsen på 24 år. Højere uddannelser giver flere points end lavere, og det opfatter en del danskere som unfair forskelsbehandling. Når oppositionen taler om ”uddannelsessnobberi”, går det ind.Netop fordi opgaven denne gang er sværere, er det særlig nødvendigt for regeringen at være klar og overbevisende i mælet, når den fremlægger sin sag. Men regeringens budskab om, hvad pointsystemet går ud på, har været tamt og diffust.Regeringen og Dansk Folkeparti gentager en klassisk fejl i politik: Mens man forhandler om forslagene, er man fuldstændig opslugt af teknik og taktik: Hvordan skal systemet udformes? Hvor finder man et kompromis mellem parternes krav?Men man er dårligt forberedt på at forklare vælgerne det afgørende, nemlig hvad formålet med pointsystemet er. Vælgerne skal have at vide, at dette er en indsats mod kædevandring og tvangsægteskaber og for en moderne indvandring. Hertil hører selvfølgelig også at fortælle folk, der utilsigtet bliver ramt, hvad de kan gøre for at løse deres problemer.Regeringen har nærmest virket, som om den ikke selv har tænkt igennem, hvad meningen med det ny system er. Den har mest været optaget af, at der jo skulle laves et forlig med Dansk Folkeparti om finansloven. Mediedækningen har så heller ikke gjort det lettere for regeringen. Den har været gennemsyret af politisk korrekthed: Systematisk skaber medierne det indtryk, at familiesammenføringer alene drejer sig om danskere, der ikke kan få deres elskede til landet. Dækningen er renset for henvisninger til unge tyrkere, irakere og pakistanere, der bliver familiesammenført gennem arrangerede ægteskaber. Samtidig vrimler det med historier om succesrige indvandrere, hvis familie aldrig ville være kommet til landet under det nye pointsystem. Det bliver brugt mod systemet.Bevar mig vel. Om landet så var ved at segne under en indvandring, der ruinerede vores økonomi, druknede samfundet i kriminalitet og smadrede befolkningens sammenhængskraft, ville man altid kunne finde en stribe eksempler på indvandrere, der fungerer fint. And so what? Forplumring af en relevant samfundsdebat.Danskerne er med på at erstatte tvangsægteskaber og kædevandring med en samfundsgavnlig indvandring, hvis det gøres klart, at det er sagens kerne. Men regeringen har ikke hjulpet dem meget til det og er dermed kommet sløjt fra start i debatten.Fortsætter regeringens svage kommunikation omkring pointsystemet, kan det koste valgsejren.