Ralf Pittelkow, publisert i Jyllands-Posten, gjengitt her med forfatterens tillatelse:
Politiet skønmaler ghettoer
Ledende politifolk bidrager til at forværre problemerne i de belastede boligområder.
Problemerne i ghettoområderne er nu blevet så tydelige, at politikerne konkurrerer på forslag om, hvad man skal gøre ved dem.
Gennem årene har vi ellers fået myndigheders forsikring om, at det nu gik meget bedre i det ene og det andet område. Men problemerne er tværtimod vokset.
Alligevel gøres der stadig forsøg på skønmaleri. Således fra flere af de politidirektører, der har en central rolle i løsningen af problemerne. Måske drives de af politisk korrekthed. Måske vil de forsikre befolkningen om, at der er styr på tingene. Måske begge dele.
I kamp mod samfundet
Et sæt klicheer indgår i disse skønmalerier:
Én af dem er, at problemerne alene skyldes dårlige sociale forhold. Sociale forhold spiller ganske klart en vigtig rolle. Men det er lige så klart, at der også er stærke kulturelle faktorer i konflikterne.
Over hele Europa udspiller de sig overvejende i områder domineret af indvandrergrupper med muslimsk baggrund.
En hel del af de unge uromagere ser sig selv som muslimer i kamp mod et fjendtligt samfund. Ofrene for kriminaliteten er i udpræget grad de indfødte ikke-muslimer.
Bombarderet med sten
Forleden tog Ra Ranunkel, der er formand for Samarbejdsrådet i Vollsmose og har baggrund i Enhedslisten, bladet fra munden og sagde tingene, som de er. Mens han blev interviewet på tv, blev han bombarderet med sten, og der blev råbt ”danskersvin” i baggrunden!
Disse unge søger at erobre kontrollen med ”deres” territorium fra danske myndigheder. ”Politiet kan bestemme over deres egne. Her bestemmer vi,” som en ung svensk muslim udtrykte det.
Dette er koblet sammen med andre bestræbelser på at skabe muslimske parallelsamfund. Herunder imamer, der udvikler deres eget islamiske retssystem uden om dansk ret.
I bogen ”Islams magt”, som jeg har skrevet sammen med Karen Jespersen, findes omfattende dokumentation af disse tendenser.
En anden af de faste skønmalende klicheer lyder, at konflikterne kun drejer sig om et ganske lille mindretal. Senest fremført af Fyns politidirektør Poul Løhde (Berlingske 14.10.)
De udfarende er sandt nok kun en begrænset skare. Men kommer det til konfrontationer med politiet, får de opbakning fra et langt større antal.
Modstand mod politiet
Frem for alt er der en massiv tendens til, at man ikke fortæller politiet noget, fordi det ville være brud på den indbyrdes solidaritet over for de danske myndigheder. I den skønmalende sprogbrug fra Københavns politidirektør Johan Reimann bliver det til følgende:
”Det er rigtigt, at der kan være familier og personer i miljøet, som er så isolerede i forhold til samfundet, at de er svære at få i tale.” (Berlingske 14.10.) Sikke noget præk.
Politidirektør Jørgen Ilum fra Østjylland advarer mod, at ghettoindsatsen bliver for meget ”dem og os”. (Berlingske 14.10.) Undskyld? Hele ghettoindsatsen går ud på at forhindre ”dem og os” og sikre samme regler og rettigheder for alle. Modviljen mod muslimske parallelsamfund er en modvilje mod en tankegang, der er ”dem og os”, så det klodser.
Kald det for mig gerne noget andet end ghettoer. Bare man forholder sig til de reelle problemer, herunder fjendtlige holdninger til det danske samfund. Desværre gør ledende politifolk de skyldige til ofre og ofrene til de skyldige. Dermed bidrager de til at forværre problemerne.