Hege Storhaug, HRS
Ifølge Jyllands-Posten (kun papir) er Rønn Hornbech den mest erfarne utlendingspolitikeren etter 25 år i Folketinget der hun har vært blant de mest sentrale når ny dansk utlendingspolitikk skulle utformes. De siste tre årene har hun dertil vært integreringsminister. Nå tar hun bladet fra munnen og vil ha et solid oppgjør med dansk utlendingspolitikk, fremdeles Europas strengeste etter at en ble vedtatt i 2001.
”Tiden er inde til et opbrud i og et opgør med den udlændingelov, som vi vedtog i 2001, fordi verden er en ganske anden i dag.
Vi har fået dæmmet op for det, vi ønskede at dæmme op for, nu drejer det sig om en vækstdagsorden. Vi har ikke råd til at udelukke god arbejdskraft, og vi får mangel på arbejdskraft i løbet af ganske få år. I fremtiden skal dansk udlændingepolitik have det klare og nye sigte, at vi som hovedregel kun vil give plads til de udlændinge, der kan og vil bidrage til vækst og velstand i Danmark.”
Rønn Hornbech snakker foreløpig for seg selv, men hun understreker at hun i den kommende sesjonen i Folketinget vil jobbe for den nye visjonen. Hun åpner også på den ene siden for å stramme ytterligere inn på familieetableringsreglene (24-årskravet, tilknytningskravet, med mer), mens på den andre siden kan hun være tilbøyelig til å lempe på alderskravet dersom personen som skal innvandre har de rette kvalifikasjonene. Den nye ektefellen som hentes til Danmark skal ha utdannelse som gagner Danmark, eventuelt at de må bestå språktester og lignende før innreisetillatelse gis. Alt handle rom eve til integrering og bidrag til samfunnet.
Birthe Rønn Hornbech overvejer at spille ud med et opgør med familiesammenføringsreglerne.
”På den ene side er jeg parat til at stramme reglerne yderligere. Man kunne indføre objektive kriterier for familiesammenføring ved eksempelvis at kræve, at udlændinge i hjemlandet skal have taget en for Danmark brugbar uddannelse, eller at de har gået til danskundervisning og bestået danskprøver i det oprindelige hjemland, før de kan få familiesammenføring til Danmark – eventuelt igennem et pointsystem. På den anden side kunne man lempe på 24-års-reglen, hvis det kan være en fordel for det danske samfund at tage imod en person på 22 år med den rette uddannelse eller de rigtige kvalifikationer til arbejdsmarkedet her. Det drejer sig om integrationsevne. Der skal ikke komme udlændinge hertil, som undergraver den danske velfærdsmodel; der skal komme udlændinge hertil, som bidrager til regeringens vækst-og velstandspolitik,” siger hun.
Rønn Hornbech ser utspillet sitt som en naturlig forlengelse av de nye danske reglene om tidsubestemt oppholdstillatelse, som gjør det lettere å få permanent opphold hvis man bidrar til samfunnet. Hun sier hun er blitt svært fokusert på Danmarks behov for vekst – da dette er hele grunnlaget for velferdssamfunnet.
Hun ser forslaget som en naturlig forlængelse af de nye regler om den såkaldte tidsubestemte opholdstilladelse. Her indførte regeringen et pointsystem, der dels gjorde det sværere at få tidsubestemt opholdstilladelse, hvis man ikke sørgede for at blive integreret, dels gjorde det lettere at få opholdstilladelsen, hvis man kom i arbejde og bidrog til det danske samfund.
Fokus på vækst
Når Birthe Rønn Hornbech har skiftet fokus, skyldes det ifølge hende selv hendes nye, tætte samarbejde med andre fagministre i regeringen om den overordnede udfordring: Vækst.
”Jeg ved, at det er helt nye toner at høre fra mig. Men jeg er blevet så optaget af Danmarks behov for vækst, at jeg ser mig selv som minister for et vækstministerium i dag. Jeg er begyndt at læse aviserne på en anden måde. Væksten er hele grundlaget for velfærdssamfundet. Derfor skal vi i den fremtidige udlændingelovgivning helt tiden fokusere på vækstdagsordenen og velfærdssamfundets fremtid,” siger hun.
Rønn Hornbech frykter EU-domstolen kan stikke kjepper i hjulene for hennes nye visjoner. I det lange løp nytter det derimot ikke at enhver ”kan komme forbi og få ytelser (sosiale, min merknad) med hjem, for det kan bli en bombe under velferdssamfunnet”, sier hun. Hun tror hun får samarbeidspartneren Dansk Folkeparti med seg, og hun sier det åpenbare: det verste man kan gjøre er å holde fast i fortidens politikk når nåtiden krever noe helt nytt.
Den nye vision betyder også, at Rønn Hornbech ser med stor bekymring på den vej, som afgørelser fra EU-domstolen i stigende grad går: ”Jeg er enormt bekymret for EU-dommene, for de handler hele tiden om at udvide retten til at få ydelser, så jeg kan frygte, at den fri bevægelighed kommer til at dreje sig om adgangen til offentlige ydelser i Danmark.
Vi har nogle af verdens højeste ydelser, og det gør os sårbare. Vores velfærdsmodel bygger ikke på, at enhver kan komme forbi og få offentlige ydelser med hjem, for det kan blive en bombe under det danske velfærdssamfund. Derfor skal vi overveje, om vi på flere områder kan indføre et optjeningsprincip i Danmark. Altså sådan at forstå, at man kun kan få ydelserne, hvis man har tjent op til dem.”
Farvel til fortiden
Ministeren satser på at få Dansk Folkeparti med på de nye visioner for udlændingepolitikken.
Hun har tænkt sig at minde DF om, at partiet tidligere har sagt, at de udlændinge, som Danmark har brug for, kan komme ind.(…).
”Det værste, man kan gøre, er at holde fast i noget fra fortiden, hvis der er brug for noget helt andet i nutiden.
Dette utspillet kan umulig gå upåaktet hen her hjemme. Ap leter etter en ny politikk nettopp for å sikre velferdssamfunnet i lys av innvandringen. Brochmann-utvalget skal levere innspill i mai 2011.
Jeg minner for øvrig om den ganske så tragiske debatten på Litteraturhuset om innvandring og velferdsstaten i forrige uke, som var av en, bokstavelig talt, annen verden enn Rønn Hornbech og Danmarks verden.