Politikk

”Verden var så rød, mor”

Alle snakker om han. Mange har en mening om han, men hvor mange kjenner han egentlig? Den tidligere trotskisten, Lars Hedegaard, som nylig ble tiltalt for rasisme, publiserer denne høsten første bind av sine memoarer, ”Verden var så rød, mor. Erindringer 1942 – 1980”.

Hege Storhaug, HRS

Lars Hedegaard er leder av danske Trykkefrihedsselskabet. Historikeren er en person med en spennende fortid i etterkrigstidens Danmark . Hans erindringer kan nå forhåndsbestilles hos Trykkefrihedsselskabets bibliotek til en gunstig pris.

I anledning den historiske rasismetiltalen mot Hedegaard, har nettstedet til Trykkefrihedsselskabet, sappho.dk, publisert mitt forsvarsskrift for Hedegaard , presentert av teolog, kommentator og administrerende sjefsredaktør hos sappho, Katrine Winkel Holm. Her er det:

Man overfalder budbringeren: Hege Storhaug om Hedegaard-sagen

Når børnemisbrug i den katolske kirke afdækkes, tager vi debatten, men rejser nogen en nødvendig debat om børnemishandling i muslimske miljøer, er det budbringeren man overfalder. Det skriver informationslederen af norske Human Rights Service, forfatter og journalist Hege Storhaug i anledning af statsadvokatens tiltale mod Lars Hedegaard.

Ironisk og tragisk

”Der er unægtelig ironi med en tragisk klangbund over Lars Hedegaard-sagen”, påpeger Storhaug 11. august på Rights.no: ”Danmark, som efter årtusindskiftet har ført an i vor tids nye frihedskamp, har valgt at sætte en af dem, der er gået forrest i denne kamp, på anklagebænken for racisme. Oven i købet en person, som leder den største ytringsfrihedsorganisation i landet, Trykkefrihedsselskabet.”

Hege Storhaug lægger ikke skjul på, at hun hele tiden har opfattet Lars Hedegaards udtalelser til Snaphanen som grovkornede og unuancerede, men hun, der i mange år har beskæftiget sig indgående med muslimske kvinders forhold, understreger samtidig, at Hedegaard med sine udtalelser satte fingeren på et ømt punkt: omfanget af seksuelle overgreb i det muslimske miljø.

”Den måske største kulturkollision mellem vor kultur og muslimsk kultur generelt drejer sig om seksuel kollission, som ikke mindst indebærer en voldsom integrationsmæssig udfordring: det åbne og venskabelige forhold mellem kønnene opfattes generelt i den muslimske verden og det muslimske miljø i Vesten, som en religiøs synd, ja, for nogen som en virkelig dødssynd. At et sådan tabu – baseret på formodede hellige tekster – medfører overgreb mod børn og kvinder, burde danne grundlag for debatten i kølvandet på Hedegaards udspil.Nødvendig debat udeblev Vi tager debatten, når der afdækkes børnemisbrug i den katolske kirke – heldigvis. Men den samme nødvendige debat blev som bekendt ikke resultatet af Hedegaards udtalelse. Man gik efter budbringeren, til trods for, at Hedegaard med det samme rykkede ud og dæmpede de bastante udtalelser, han var kommet med. Dette er, hvad han sagde til snaphanen.dk:”De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far.”

Ja, dette er korrekt: vi hører det hele tiden, og personlig har jeg mødt utrolig mange af disse piger. Medfølelse med ofrene gav man ikke udtryk for. I stedet sværtede man under stor forargelse Hedegaard til, selv om der foreligger materiale, der klart peger i retning af en høj udbredelse af seksuelle overgreb mod muslimske børn. Ikke nok med det: §266b, Danmarks racismeparagraf, skal nu bruges mod Hedegaard, har statsadvokaten bestemt.”

Kønsadskillelse og overgreb

Tidligere på året uddybede Storhaug sit kendskab til overgreb på muslimske børn og kvinder i et indlæg i Jyllands-Posten 13. januar: ”Faktisk oplevede jeg allerede ved mit første møde i 1992 med en tvangsgift pige af pakistanske forældre seksuelle overgreb i familien. Hun blev tidligt i puberteten seksuelt misbrugt af broderen, og da hun til sidst lettede sit hjerte til moderen, blev al skyld lagt på hende: Hun måtte have fristet ham. Da er vi allerede ved den brutale kerne i klassisk islam: Kvinden er fristerinden, manden er offeret. Derfor er det hendes pligt at sikre, at seksualitet kun foregår inden for ægteskabet. Heraf den strenge kønsadskillelse i islam. Denne adskillelse af kønnene og det seksuelle undertryk, som dette skaber, fører til et socialt og patologisk mareridt i den muslimske verden og i lukkede muslimske miljøer og storfamilier i Europa.

Alt handlede om sex

Mit første ophold i Pakistan i 1993 var således et voldsomt kulturchok. Det var som om, at alt handlede om sex. Som kvinde måtte jeg selvfølgelig klæde mig efter landets normer. Jeg måtte ikke le eller smile i det offentlige rum, ej heller have direkte øjenkontakt med mænd, hvilket kan tolkes som seksuel invitation. Allerhelst skulle jeg liste undseligt rundt. Denne sociale patologi er flyttet hertil. Derfor har jeg mødt rigtigt mange ofre for seksuel misbrug, som har rod i muslimsk kultur. Typisk er kontakten med disse ofre kommet gennem sager om tvangsægteskab og vold i hjemmet. Min erfaring er, at seksuelle overgreb i storfamilien (og også i koranskolerne) er mere reglen end undtagelsen. Dette fremgår også tydeligt i min bog «Men størst av alt er friheten» (2006).Seksuel frustrationForklaringen på disse overgreb finder Storhaug i det tiltrækkende ved det forbudte:

”Kæresteri er religiøst og socialt forbudt. Den seksuelle frustration, som dette medfører hos drenge og mænd, gør piger og unge kvinder i storfamilien udsatte. Synet på kvinden som sexobjekt med ansvar for ikke at friste manden, smitter af på pigerne. Den ofte manglende respekt, som både drenge og mænd har for søstre og kusiner, er også en del af forklaringen. I islam har kvinder desuden pligt til at adlyde og være seksuelt tilgængelige for ægtemanden. Budbringeren for domstolenHege Storhaug sluttede i januar af med denne opfordring: ”Danmark, som er et foregangsland i indvandrings-og integrationsdebatten i Europa, bør tage Hedegaards udspil så alvorligt, som det er. Det handler om værgeløse børns og marginaliserede kvinders menneskeværd.”

Den danske offentlighed fulgte som bekendt ikke Hege Storhaugs opfordring. I stedet for at sætte sagen på dagsordnen, hvad der ifølge Storhaug ville lette manges hjerter i det muslimske miljø, slæber den danske stat nu budbringeren i retten og anklager ham for racisme.