Hege Storhaug, HRS
Hvordan ville reaksjonene vært hvis mannen bak publiseringen som skapte verdenshistorie, utgir en bok om denne verdenshistorien, men velger ikke å vise de faktiske strekene som skapte den dramatiske internasjonale situasjonen som vedvarer den dag i dag? Ville vi spekulert rundt annet enn hvorfor Flemming Rose unnlot å trykke karikaturene? Ville islamistene opplevd en seier, at frykten vant frem? Ville appeasment-ligaen i akademia og politikken nikket belærende; se det, endelig vant fornuften frem, toleransen frem?
Antakelig noe i denne retningen. Rose selv opplever at han har måttet ta et valg mellom pest og kolera. Uansett om han hadde valgt å publisere boken med eller uten de verdensberømte tegningene, ville spekulasjoner, diskusjoner og reaksjoner kommet – om enn fra ulike hold.
Roses bok, Taushetens tyranni, er avvist av flere forlag i USA. De rygger i frykt, det til tross for at boken handler om langt mer enn Muhammed-karikaturene. Han tar også opp tabuer i forhold til andre religioner og undertrykkende regimer, som eksempelvis Sovjet-tiden som han selv opplevde fra innsiden som korrespondent for Jyllands-Posten.
En optimistisk Rose sier at om 50 år vil verden være et annet sted, og han ser for seg at Muhammed-karikaturene henger på frihetsmuseet i Teheran.
Rose nekter å akseptere motstanderes påstander om at han er ballademaker som ”spiser muslimer til frokost”. Han nekter også å delegere retten til hva man kan si og trykke til al-Qaeda.
»Jeg er godt klar over, at det kan have en omkostning, men al historie viser, at i de situationer, hvor det handler om trusler, vold og intimidering, får man flere trusler, mere vold og intimidering, hvis man bøjer sig for det, fordi man viser dem, der benytter sig af det, at det virker«.Det kunne være, din familie syntes, det ville være dejligt?»Fuldstændig rigtigt, og det er mit dilemma. Her i sommer holdt jeg et foredrag for den hollandske anti-terrortjeneste, hvor jeg så, at der er tre-fire niveauer i det her:«»1. Det handler om, hvorvidt jeg er bange for mit eget liv. Det er jeg ikke. Men det er klart, at hvis jeg blev kidnappet og stod med en kniv for struben, ville jeg som alle andre være bange. Men jeg har haft flere år til at tænke over det, og psykologisk har jeg indstillet mig på, at det er den situation, jeg er i, og det kan jeg ikke ændre på«.»2. Frygten for, at der kan ske min familie noget, og derfor optræder min kone ingen steder, jeg fortæller ikke, hvor jeg bor, og nævner ikke mine børns navne«.»3. Frygten for hvad der kan ske med kolleger, med arbejdspladsen og med andre danskere. Det er den største usikkerhedsfaktor og mareridtsscenariet for både mig selv og for Jyllands-Posten. Det handler om, at hvis der kommer en aktion mod nogen her eller eksempelvis på Hovedbanegården, så risikerer jeg og Jyllands-Posten at få skylden for det«.Hvem har skylden?For Flemming Rose er det en central diskussion, som han også bruger plads på i sin bog, for hvem har skylden, hvis nogen begår vold?»På et tidspunkt blev jeg af en journalist fra DR spurgt, hvor mange bomber der skulle eksplodere, før Jyllands-Posten ville sige undskyld. Det er spørgsmål af den type, som er meget intimiderende og perverse, for præmissen er, at der i princippet ikke er forskel på at sige noget krænkende og at gøre noget krænkende«, siger Flemming Rose«.Får du slet ikke en tilskyndelse til at sige, at alle ved, hvad du mener om Muhammedtegninger, så måske er det bedst for dig og din familie at lade det blive ved det?»Ord skal besvares med ord. Det er det eneste, vi har i et demokrati, og opgiver vi det, havner vi i tavshedens tyranni. Den anden ting er, at jeg er overbevist om, at mange ikke ved, hvad jeg mener om tegningerne«.
Rose peker på Salman Rushdie og hva som er essensen med ytringsfrihet. Det handler rett og slett om å være menneske.
»Han talte om retten til at fortælle sin historie, og at det ikke kun handler om en politisk rettighed kaldet ytringsfrihed, men at det at fortælle historier er noget fundamentalt, eksistentielt, og som er med til at karakterisere mennesket som menneske«.
»Hvis du fratager mennesket den ret, fratager du det ikke bare en politisk rettighed, men fratager det samtidig noget, som har at gøre med at være menneske«.
Terroreksperter advarer mot boken, som for øvrig publiseres av Jyllands-Postens forlag på merkedagen 30.september, samme dag som avisen Jyllands-Posten publiserte Muhammed-karikaturene for fem år siden.
Les hele intervjuet med Flemming Rose: Muhammedtegningene ender på museum