Verdikampen har så vidt begynt

Det er på den baggrund, at Geert Wilders og hans Frihedsparti står til markant fremgang ved det kommende hollandske valg. Mange hollændere – også folk, der ikke vil stemme på Wilders – reagerer mod, at ændringerne i befolkningen giver islam stigende indflydelse på deres samfund. De har aldrig ønsket en sådan udvikling.Over store dele af Europa oplever man den slags folkelige protester. Schweizerne gjorde oprør ved at stemme nej til minareter. Dette udløste bestyrtelse hos politikere og meningsdannere, som blev endnu mere bestyrtede, da det stod klart, at befolkningerne i andre europæiske lande delte schweizernes holdning.En ny meningsmåling i de fem største europæiske lande føjer endnu en brik til dette mønster: I samtlige disse lande er der flertal for et forbud mod at bære burka (Harris/Financial Times).I Frankrig støtter hele 70 pct. et forbud. I Spanien er det 65 pct., i Italien 63 pct. Lidt mindre er ja-flertallet i Storbritannien og Tyskland, nemlig henholdsvis 57 pct. og 50 pct. Danske målinger har også vist flertal mod burkaen.Burkaen rejser i sig selv en principiel diskussion om, hvad man stiller op med en total tildækning af kvinder i et samfund, der bygger på, at man generelt kan se hinandens ansigt, og at kvinder er ligestillede. Men lad den diskussion ligge for denne gang.Frem for alt reagerer befolkningerne på burkaer og minareter som symboler på et mere fundamentalt problem: Presset for, at de europæiske samfund skal tilpasse sig islamiske normer og forskrifter, vokser. To aktuelle danske eksempler understreger problemet:Det ene er naturligvis Politikens pinlige undskyldning til ”profeten Muhammeds efterfølgere”. En undskyldning, som 38 af bladets journalister nu tager afstand fra. Politikens ledelse og andre argumenterer, som om denne sag handlede om, at man ikke bør komme med ytringer, som krænker andres følelser. Men hvis man ikke må det, er der intet tilbage af den europæiske tradition for ytringsfrihed. Alle kan stoppe friheden ved at erklære sig krænkede – på et religiøst eller andet grundlag.Reelt følger Politiken da heller ikke et sådant princip. Bladet er med på at krænke alt og alle – bortset fra islam. Kristendommen, politiske holdninger og personer kan man svine godt til. Men ikke islam. Her gælder særlige regler. Hvorfor?Til dels handler det om frygt. Andre har jo oplevet meget ubehagelige islamiske reaktioner, når de brugte deres ytringsfrihed. Men frygten er ikke det eneste. Hos Politiken og en del af dets læsere er der en masochistisk nydelse forbundet med at undskylde sig selv og de europæiske værdier over for islamiske kræfter. Det går også under navnet politisk korrekthed. Det andet aktuelle eksempel på islamisk indflydelse er mere upåagtet: Torsdag berettede TV-Avisen, at indvandrerbander har taget magten i en række fængselsafdelinger. »Jo, jo, men det har jo ikke noget med islam at gøre,« vil nogen sige. Ikke det? Kontrollen i fængslerne ytrer sig blandt andet ved, at man forbyder tilberedning af svinekød i de fælles køkkener!Naivister drømmer om værdikampens død. Men Europas værdikamp er kun lige begyndt.Denne kamp står ikke mellem muslimer og andre. Den står mellem dem, der forsvarer det europæiske værdigrundlag, og dem, der undergraver det – uanset baggrund.