Pædagogisk case: Islam, klassens slemme drengAf: Nicolai Sennels, autoriseret psykologJeg har arbejdet pædagogisk og psykologisk med danske og muslimske børn og unge på institutioner og skoler siden 1999. På baggrund af mine professionelle erfaringer samt fra foredrag og hundredvis af samtaler og møder med lærere og pædagoger, har jeg skrevet den fiktive case «Islam, klassens slemme dreng.» Casen opridser de mest almindelige problematikker, som skolebørn og professionelle oplever, når de har med muslimske elever at gøre. Den peger også på de problemer, som de muslimske skolebørn selv står overfor.Formålet med casen er: A) at give et indblik i de problemer, som vi professionelle oplever, at muslimske bør har og laver. B) At give mod og inspiration til lærere og pædagoger, så debatten om både problemer og løsninger kan få mere frit spil.Islam er 15 år. Han har altid haft svært ved at følge fagligt med i timerne og laver næsten aldrig sine lektier. Han forstyrrer ofte undervisningen og er jævnligt i konflikt med de andre børn i frikvarterene.Grundet faglige og sociale vanskeligheder er han blevet undersøgt af skolepsykologen. Efter at have testet Islams intelligens har psykologen konkluderet, at Islam har «svære generelle indlæringsvanskeligheder». Han har også haft terapeutiske samtaler med psykologen, men det har ikke hjulpet. Psykologen oplever, at Islam ikke er motiveret for samtalerne, og at hans kulturelle baggrund og opdragelse gør det svært for ham at forstå den pædagogiske og psykologiske tilgang, man har i Danmark.Trods psykologhjælp til Islam, familierådgivning til forældrene og forskellige tiltag i skolen er problemerne kun blevet værre. Der er små tegn på bedring, men tegnene på negativ udvikling er langt flere og større.Skolen og lærerneIslam ødelægger ofte undervisning for de andre børn og giver en dårlig stemning af utryghed omkring sig. Skolen har måttet bruge en del af sit budget på nyt inventar, som Islam ødelægger, når han bliver sur. Derudover har der været store udgifter til indretning og særlige undervisningsmidler, fordi Islam har brug for en række hjælpemidler og en vis grad af underholdning, hvis han skal føle sig motiveret og have noget ud af undervisningen. Den største ekstra-udgift går til det ekstra personale, som er ansat til at støtte Islam og sørge for, at han ikke laver for meget ballade.Efter at flere elever har fortalt, at de er blevet truet af Islam, samt en påsat brand i en skraldecontainer, har skolen været nødt til at investere i kameraer i skolegården. Både elever, forældre og lærere var i starten skeptiske overfor denne form for overvågning, men har måttet erkende, at de er nødt til at gå på kompromis med deres holdning til frihed og privatlivets fred, hvis de vil have mere sikkerhed.De øgede udgifter til sikkerhed har betydet, at renoveringen af skolens toiletter er blevet udsat på ubestemt tid, og at klassens årlige lejrskole-tur er blevet aflyst. Da Islam lægger beslag på en stor del af budgettet til specialundervisning, er der desuden flere andre fagligt svage børn på skolen, som må undvære hjælp. Forældrene til disse børn har klaget med henvisning til, at deres børn har vist sig at profitere mere af specialundervisningen end Islam, og at deres børn generelt er mere motiveret for at tage imod hjælp. Klagerne er blevet afvist med det argument, at Islam ofte er truende og at man må sætte massivt ind overfor, hvis der skal være håb om bedring. Forældrene har svaret i et brev til skolens ved at spørge: «Hvor galt skal det gå, før vi kan konkludere, at problemerne med Islam ikke kan løses?«.På lærerværelset har dialogen om Islam svære kår. Ligesom eleverne har lærerne svært ved at tale åbent om problemerne, fordi de er bange for, at deres kolleger er uenige og give udtryk for deres hån. Nogle få lærere taler sammen om det. De har fundet hinanden, fordi de gennem små henkastede bemærkninger ved møderne og i frokostpausen har sendt signaler om deres holdning til problemerne. Denne gruppe lærere taler ofte om det dårlige debatklima og sammenligner for sjov med det gamle DDR, hvor ingen turde henvende sig til andre med deres kritik af systemet, fordi alle var potentielle stikkere.Selvom det kun er et fåtal, som taler om problemerne, har størstedelen af lærergruppen mange betænkeligheder: Islams manglende vilje til at indrømme sine fejl og destruktive adfærd gør det utroligt svært at have en konstruktiv dialog med ham. Desuden bliver de jævnligt chokerede over, at han reagerer så voldsomt på kritik. De er også bekymrede over, at han holder sig fra mange af de danske elever og mest er sammen med andre muslimer – fordi han på den måde undgår at komme under indflydelse af dansk kultur. De har også svært ved at forstå logikken, når Islam forsøger at retfærdiggøre sin udadreagerende adfærd med, at hans ære er blevet krænket (lærerne oplever nemlig, at det Islams skrøbelige ære i virkeligheden handler om lavt selvværd). Endelig er de overraskede over, at Islam tilsyneladende ikke ser det som pinligt, når han bliver vred – det virker faktisk mere som om, han tror at man har mere ret, hvis man truer og råber.Der blev for alvor lagt låg på den manglende diskussion af problematikken, da en lærer, som fortalte sin ærlige mening om situationen, blev truet med fyring med henvisning til skolens værdigrundlag: I følge lederen måtte læreren ikke diskutere elevernes kulturelle eller religiøse baggrund, når de i faglige sammenhænge skal udforme tiltag overfor elevers vanskelig adfærd.Når de har Islam en-til-en, kan man have det godt med ham og få ham til at love, ikke at gentage destruktiv adfærd – men når man så slipper ham af syne, virker alt glemt. Flere af de kvindelige lærere oplever, at Islam ikke tillægger dem autoritet, fordi de er kvinder. Skolen har nu besluttet at ansætte en mandlig AKT-lærer med muslimsk baggrund, fordi erfaringer fra andre steder i kommunen har vist, at muslimske børn og unge har nemmere ved at opføre sig ordentligt, hvis der er voksne med muslimsk baggrund omkring dem. Ansættelsen betød desværre samtidigt, at en kollega med dansk baggrund fik opsagt sin stilling.Islams forældreIslams forældre bliver jævnligt indkaldt til møder på skolen. Islams forældre nikker oftest venligt til lærernes bøn om, at de skal støtte Islam med hans skolegang, lektier og sociale adfærd. Det er dog tydeligt, at de ikke helt forstår, hvad møderne går ud på. Det virker som om, de siger «ja-ja», uden at forstå, hvad læreren har sagt. De har kun ganske lidt indsigt i, hvordan tingene foregår på en dansk folkeskole – og hvad deres egen rolle er som forældre er i denne sammenhæng. Selvom de har boet i Danmark i 12 år, kan ingen af dem skrive og læse. Moderen har aldrig lært at tale ordentligt dansk. Islam og hans 11-årige lillesøster må ofte hjælpe med at oversætte breve og fungere som tolk til møder på kommunen
.Hvad lærerne ikke ved er, at Islam ofte bliver slået af sin far, og at det især sker, når skolen har klaget over problemed med Islam. Heldigvis er det ikke altid, at Islams far får det at vide – for både mor og Islam fortæller ham det ikke, hvis de kan undgå det. Faderens dominerende og ofte voldelige måde at udøve sin kulturgivne autoritet som mand på, har gjort fortielser og løgne til hverdag i den lille lejlighed. Islam er ofte nødt til at lyve, manipulere og forstille sig, for at overleve derhjemme. Forældrenes modvilje mod at integrere sig og at lade Islam leve som en dansk dreng gør også, at Islam oplever en splittelse mellem hjemmet og skolen/fritiden. Islam er således ikke kun splittet mellem forældrene og mellem hjemmets kultur og den danske kultur. Han er også splittet mellem familiens autoritære opdragelse og skolens pædagogik: Derhjemme skal han forholde sig til ydre regler – hans strenge far, muslimske traditioner og religions trusler om helvede – mens han i skolen opfordres til at tænke selv.Alle disse problemer kunne blive løst, hvis hans far så sin kone som ligeværdig og undlod at slå sin dreng. Og hvis forældrene valgte at åbne op overfor den danske kultur, lærte dansk, støttede Islams skolegang (lektier, adfærd osv.) og gav deres dreng fri til at leve som de danske drenge i hans klasse.Efter at skolen er begyndt at bruge en tolk til møderne, er det blevet klart, at Islams forældre mener, at det er skolens opgave at opdrage Islam til at følge skolens regler. Efter denne udmelding er Islams lærere blevet meget modløse – for uden forældres samarbejde, er det næsten umuligt at ændre børns adfærd. Skolens leder er dog optimistisk: Han føler sig sikker på, at Islam nok skal lære at gå i skole og blive ligeså dygtig og social kompetent som de andre elever. Lederen har bedt sine ansatte om at slå koldt vand i blodet, fokusere på de positive tegn, der trods alt er (selvom de drukner i de kraftigt stigende problemer) og tænke på, at tiden læger alle sår.I den senere tid har sagen om Islam taget en drejning, idet Islam og hans forældre er begyndt at stille krav. De kræver, at Islam får mulighed for at købe halalmad i skolens kantine, og at han ikke kommer i berøring med svinekød i hjemkundskab. Derudover har de forlangt, at skolen indretter et bederum til Islam, og at de godkender, at Islam får fri ved muslimske højtider. Derudover ønsker de ham fritaget fra undervisning i andre religioner end islam. De kræver også, at Islam får sit eget baderum i gymnastiktimerne, så han ikke skal være nøgen med de andre drenge. Da lærerne en enkelt gang fortæller, at Islam har været meget sløv og irritabel under ramadanen, bliver forældrene fornærmede og faderen reagerer meget opfarende.Skolens leder er indtil videre positivt indstillet overfor familiens krav, og gør hvad han kan for at opfylde dem. Skolens lærere er skeptiske – hver for sig – men lederen har henvist til, at kravene skyldes Islams religion og derfor skal respekteres. Desuden har Islams forældre truet med at flytte Islam til en anden skole, og lederen har åbent erklæret, at det vil være en falliterklæring for skolen, hvis det ikke lykkes at integrere Islam i klassen og undervisningen.Islams klassekammeraterStemningen i Islams klasse er ikke altid lige god. Undervisningen forstyrres ofte af Islams udadreagerende adfærd, og de øvrige elever er utrygge ved ham. Klassen er meget delt i deres holdning til problemerne. Nogle mener, at Islam ikke kan gøre for, at han er voldsom. De synes det er synd for ham, at han kommer fra et andet land, og at klassen skal være mere tolerant og have mere medfølelse med Islam. Den anden del af klassen er godt trætte af Islam. De er sure over, at de ikke kan komme på lejrskole, bare fordi pengene er blevet brugt til Islams ekstra-lærer. De er også sure over, at Islam ofte skaber en dårlig stemning i klassen: Hvis man kigger ham i øjnene, stirrer han hårdt igen og han ødelægger ofte undervisningen.Islam har nogle gange råbt «luder» i en meget nedladende tone efter nogle af pigerne, fordi de gik i shorts og t-shirts om sommeren. Derfor går de fleste af pigerne nu i mere dækkende tøj, også selvom det er varmt og de har mere lyst til at gå i sexet tøj. En enkelt gang kaldte en pige Islam for mandschauvanist med det resultat, at han gav hende en lussing. Selvom det skete midt i klassen bakkede ingen af de andre piger hende op. Drengene turde heller ikke gøre noget. Pigen oplevede det meget nedværdigende og var chokeret over klassekammeraternes manglende solidaritet. Pigens mor opfordrede på det efterfølgende forældremøde de øvrige forældre til at sørge for, at deres døtre ikke går for sexet klædt.Ingen af eleverne i klassen har endnu bedt Islam om at tie stille i timerne og opføre sig pænt overfor sine klassekammerater. Den gruppe, som synes det er synd for Islam, har deres åbenlyse grunde: De synes det er mere synd at kritisere ham, end at stille krav til, at han lærer at opføre sig ordentligt. I den gruppe, som er sure på Islam, kommer frustrationerne kun frem, når ingen andre kan høre dem, eller over email. Der er forskellige grunde til den manglende åbenhed: De fleste er bange for, at dem fra den anden gruppe skal kalde dem racist. De er også bange for, at Islam skal give dem tæv – det sker jo jævnligt, at han flipper ud, når han bliver kritiseret, også selvom det bare er for sjov. Mange af dem tvivler også på, at de vil få opbakning fra deres meningsfælder, hvis de skulle stå frem med deres holdning til Islam.Til en nylig klassefest (hvor Islam i øvrigt ikke var med, fordi han var på ferie med sine forældre i Irak), kom det frem, at flere i den gruppe, som udadtil støtte Islam, faktisk var dødtrætte af ham. Flere af pigerne føler, at han ser ned på dem. Det undrer dem på en måde, for samtidigt virker han meget interesseret i at have sex med dem. Et par af pigerne synes, at de andre er onde, når de taler sådan om Islam. Blandt drengene går diskussionen mest på en bestemt sag: Klassens kloge dreng, som ofte skriver små artikler til skolebladet om tolerance og multikultur, har fået bank af Islam bag cykelskuret. Islam havde tilsyneladende misforstået drengens hensigter, da han ville give ham et trøstende kram, efter at Islam havde fået en skældud for at have truet en yngre dreng til at give ham sin mobiltelefon. Diskussionen blandt drengene går på, om man kan tillade sig at skifte holdning til Islam, bare fordi han har slået en.EfterfølgendeÅret efter bliver klassen slået sammen med en klasse fra en anden skole, og der kommer fire muslimer mere ind i klassen. Islam finder hurtigt sammen med dem. Den kejtede opdeling i klassen samt Islam og hans venners adfærd giver en dårlig stemning. Efter et helt skoleår har både lærere og elever dog vænnet sig tilstandene. Et par af de danske drenge, som har det sværest i skolen, er begyndt at gå sammen med Islams klike. Resten af drengene kører deres eget løb og pigerne har lært at gebærde sig, så de undgår nedværdigende tilråb. Tre af klassens elever har flyttet til en privatskole, fordi de var trætte af den dårlige stemni
ng i klassen.Både lærere og klassekammerater er blevet fartblinde. De tænker slet ikke over alle de ting, som faktisk er højest unormalt – uroen, den underlige opdeling i klassen, den manglende diskussion af åbenlyse problemer osv.Skolens leder fik ret: Tiden læger alle sår.Case-spørgsmål:a) Hvilken betydning har det for udviklingen af Islams sociale kompetencer, at klassekammeraterne holder deres kritik tilbage?b) Hvordan kan Islams forældre hjælpe deres søn?c) Skolen har et begrænset budget. Skal de bruge pengene på dem, som laver flest problemer eller på dem, som er mest motiverede for at få hjælp?d) Hvilken betydning vil det få for Islams udvikling, hvis man indvilge i hans forældres religiøse særkrav?e) Hvad ville du gøre, hvis du gik i klasse med Islam?f) Hvad ville du gøre, hvis du var Islams klasselærer?P.S. Hvis man vil, kan man prøve at se casen som et generelt eksempel på islam og debatten om muslimsk indvandring (erstat evt. ordene «Islam», «klassen», «skolen» og «eleverne» med «islam» «boligkvarteret», «Danmark» og «befolkningen»).
.Hvad lærerne ikke ved er, at Islam ofte bliver slået af sin far, og at det især sker, når skolen har klaget over problemed med Islam. Heldigvis er det ikke altid, at Islams far får det at vide – for både mor og Islam fortæller ham det ikke, hvis de kan undgå det. Faderens dominerende og ofte voldelige måde at udøve sin kulturgivne autoritet som mand på, har gjort fortielser og løgne til hverdag i den lille lejlighed. Islam er ofte nødt til at lyve, manipulere og forstille sig, for at overleve derhjemme. Forældrenes modvilje mod at integrere sig og at lade Islam leve som en dansk dreng gør også, at Islam oplever en splittelse mellem hjemmet og skolen/fritiden. Islam er således ikke kun splittet mellem forældrene og mellem hjemmets kultur og den danske kultur. Han er også splittet mellem familiens autoritære opdragelse og skolens pædagogik: Derhjemme skal han forholde sig til ydre regler – hans strenge far, muslimske traditioner og religions trusler om helvede – mens han i skolen opfordres til at tænke selv.Alle disse problemer kunne blive løst, hvis hans far så sin kone som ligeværdig og undlod at slå sin dreng. Og hvis forældrene valgte at åbne op overfor den danske kultur, lærte dansk, støttede Islams skolegang (lektier, adfærd osv.) og gav deres dreng fri til at leve som de danske drenge i hans klasse.Efter at skolen er begyndt at bruge en tolk til møderne, er det blevet klart, at Islams forældre mener, at det er skolens opgave at opdrage Islam til at følge skolens regler. Efter denne udmelding er Islams lærere blevet meget modløse – for uden forældres samarbejde, er det næsten umuligt at ændre børns adfærd. Skolens leder er dog optimistisk: Han føler sig sikker på, at Islam nok skal lære at gå i skole og blive ligeså dygtig og social kompetent som de andre elever. Lederen har bedt sine ansatte om at slå koldt vand i blodet, fokusere på de positive tegn, der trods alt er (selvom de drukner i de kraftigt stigende problemer) og tænke på, at tiden læger alle sår.I den senere tid har sagen om Islam taget en drejning, idet Islam og hans forældre er begyndt at stille krav. De kræver, at Islam får mulighed for at købe halalmad i skolens kantine, og at han ikke kommer i berøring med svinekød i hjemkundskab. Derudover har de forlangt, at skolen indretter et bederum til Islam, og at de godkender, at Islam får fri ved muslimske højtider. Derudover ønsker de ham fritaget fra undervisning i andre religioner end islam. De kræver også, at Islam får sit eget baderum i gymnastiktimerne, så han ikke skal være nøgen med de andre drenge. Da lærerne en enkelt gang fortæller, at Islam har været meget sløv og irritabel under ramadanen, bliver forældrene fornærmede og faderen reagerer meget opfarende.Skolens leder er indtil videre positivt indstillet overfor familiens krav, og gør hvad han kan for at opfylde dem. Skolens lærere er skeptiske – hver for sig – men lederen har henvist til, at kravene skyldes Islams religion og derfor skal respekteres. Desuden har Islams forældre truet med at flytte Islam til en anden skole, og lederen har åbent erklæret, at det vil være en falliterklæring for skolen, hvis det ikke lykkes at integrere Islam i klassen og undervisningen.Islams klassekammeraterStemningen i Islams klasse er ikke altid lige god. Undervisningen forstyrres ofte af Islams udadreagerende adfærd, og de øvrige elever er utrygge ved ham. Klassen er meget delt i deres holdning til problemerne. Nogle mener, at Islam ikke kan gøre for, at han er voldsom. De synes det er synd for ham, at han kommer fra et andet land, og at klassen skal være mere tolerant og have mere medfølelse med Islam. Den anden del af klassen er godt trætte af Islam. De er sure over, at de ikke kan komme på lejrskole, bare fordi pengene er blevet brugt til Islams ekstra-lærer. De er også sure over, at Islam ofte skaber en dårlig stemning i klassen: Hvis man kigger ham i øjnene, stirrer han hårdt igen og han ødelægger ofte undervisningen.Islam har nogle gange råbt «luder» i en meget nedladende tone efter nogle af pigerne, fordi de gik i shorts og t-shirts om sommeren. Derfor går de fleste af pigerne nu i mere dækkende tøj, også selvom det er varmt og de har mere lyst til at gå i sexet tøj. En enkelt gang kaldte en pige Islam for mandschauvanist med det resultat, at han gav hende en lussing. Selvom det skete midt i klassen bakkede ingen af de andre piger hende op. Drengene turde heller ikke gøre noget. Pigen oplevede det meget nedværdigende og var chokeret over klassekammeraternes manglende solidaritet. Pigens mor opfordrede på det efterfølgende forældremøde de øvrige forældre til at sørge for, at deres døtre ikke går for sexet klædt.Ingen af eleverne i klassen har endnu bedt Islam om at tie stille i timerne og opføre sig pænt overfor sine klassekammerater. Den gruppe, som synes det er synd for Islam, har deres åbenlyse grunde: De synes det er mere synd at kritisere ham, end at stille krav til, at han lærer at opføre sig ordentligt. I den gruppe, som er sure på Islam, kommer frustrationerne kun frem, når ingen andre kan høre dem, eller over email. Der er forskellige grunde til den manglende åbenhed: De fleste er bange for, at dem fra den anden gruppe skal kalde dem racist. De er også bange for, at Islam skal give dem tæv – det sker jo jævnligt, at han flipper ud, når han bliver kritiseret, også selvom det bare er for sjov. Mange af dem tvivler også på, at de vil få opbakning fra deres meningsfælder, hvis de skulle stå frem med deres holdning til Islam.Til en nylig klassefest (hvor Islam i øvrigt ikke var med, fordi han var på ferie med sine forældre i Irak), kom det frem, at flere i den gruppe, som udadtil støtte Islam, faktisk var dødtrætte af ham. Flere af pigerne føler, at han ser ned på dem. Det undrer dem på en måde, for samtidigt virker han meget interesseret i at have sex med dem. Et par af pigerne synes, at de andre er onde, når de taler sådan om Islam. Blandt drengene går diskussionen mest på en bestemt sag: Klassens kloge dreng, som ofte skriver små artikler til skolebladet om tolerance og multikultur, har fået bank af Islam bag cykelskuret. Islam havde tilsyneladende misforstået drengens hensigter, da han ville give ham et trøstende kram, efter at Islam havde fået en skældud for at have truet en yngre dreng til at give ham sin mobiltelefon. Diskussionen blandt drengene går på, om man kan tillade sig at skifte holdning til Islam, bare fordi han har slået en.EfterfølgendeÅret efter bliver klassen slået sammen med en klasse fra en anden skole, og der kommer fire muslimer mere ind i klassen. Islam finder hurtigt sammen med dem. Den kejtede opdeling i klassen samt Islam og hans venners adfærd giver en dårlig stemning. Efter et helt skoleår har både lærere og elever dog vænnet sig tilstandene. Et par af de danske drenge, som har det sværest i skolen, er begyndt at gå sammen med Islams klike. Resten af drengene kører deres eget løb og pigerne har lært at gebærde sig, så de undgår nedværdigende tilråb. Tre af klassens elever har flyttet til en privatskole, fordi de var trætte af den dårlige stemni
ng i klassen.Både lærere og klassekammerater er blevet fartblinde. De tænker slet ikke over alle de ting, som faktisk er højest unormalt – uroen, den underlige opdeling i klassen, den manglende diskussion af åbenlyse problemer osv.Skolens leder fik ret: Tiden læger alle sår.Case-spørgsmål:a) Hvilken betydning har det for udviklingen af Islams sociale kompetencer, at klassekammeraterne holder deres kritik tilbage?b) Hvordan kan Islams forældre hjælpe deres søn?c) Skolen har et begrænset budget. Skal de bruge pengene på dem, som laver flest problemer eller på dem, som er mest motiverede for at få hjælp?d) Hvilken betydning vil det få for Islams udvikling, hvis man indvilge i hans forældres religiøse særkrav?e) Hvad ville du gøre, hvis du gik i klasse med Islam?f) Hvad ville du gøre, hvis du var Islams klasselærer?P.S. Hvis man vil, kan man prøve at se casen som et generelt eksempel på islam og debatten om muslimsk indvandring (erstat evt. ordene «Islam», «klassen», «skolen» og «eleverne» med «islam» «boligkvarteret», «Danmark» og «befolkningen»).