En spade skal kalles det den er, en spade. Dette er holdningen til den danske forsvarsministeren Søren Gade. Den islamistiske ideologien har noen meget negative sider ved seg, som også kan inkludere terrorisme. Denne ”sannheten kan folk godt tåle å høre”, sier han til Bt.dk. Han viser til at i Storbritannia taler man politisk korrekt, og alle erfaringer viser at det ikke nytter noe som helst.- Findes der et sted med rabiate og fanatiske muslimer, så er det i Storbritannien. Politisk korrekthed betyder bare, at du lægger dig fladt ned – og så tramper de på dig alligevel. Jeg agter ikke at være dørmåtte, siger Søren Gade.
Både Gade og velferdsminister Karen Jespersen, også forfatter av Islamister og naivister, og undervisningsminister Bertel Haarder, er krystallklare i sine svar til PET:
– Politisk korrekthed betyder bare, at du lægger dig fladt ned – og så tramper de på dig alligevel. Jeg agter ikke at være dørmåtte, sier Gade.
– Udspillet fra PET undrer mig, for der er behov for det stik modsatte. Vi trænger tværtimod til en debat om, hvad islamisme er, for islamistiske holdninger vinder mere og mere indpas i vores samfund. Den udvikling stopper ikke, fordi vi lader være med at give det et navn, følger Jespersen opp.
Mens Bertel Haarder sier dette:
– Det er, at vi skal til at øve selvcensur og lade være med at tale om et af samfundets største problemer. Det kan jo ikke nytte noget. Vi skal derimod gøre fælles front med de moderate muslimer mod islamisterne.
PETs argumenatsjon for sensur er at man bærer ved terroristernes bål når vestlige myndigheter bruker ord som ‘jihad’, ‘mujahideenere’ og ‘martyrer’.
– Det handler om at sikre en sprogbrug, der er så præcis og objektiv som muligt. Terrorister kæmper ikke blot en voldelig kamp, men også en kamp på ord – om et bestemt syn på verden, sier Anja Dalgaard-Nielsen i PET.
Ja, det stemmer det, islamister er både voldelige og ikke-voldelige, men målet er generelt felles: Et verdensomspennende kalifat der det vi kjenner av menneskerettigheter er underlagt den fascistiske shariaen. PET ”glemmer” også et vesentlig moment: Hva vil skje den dagen Det muslimske brorskapet i Europa, eller Egypt for den saks skyld, ser sin mulighet til å erobre den politiske makten? Forventer PET og andre seg at de ikke vil benytte ethvert middel for å nå sitt mål? Som den danske skribenten Helle Merete Brix nylig skrev for rights.no (litt ned på siden) om ikke-voldelige islamister: Skal man med tro på islamistiske bevægelser, der siger, de ikke benytter sig af vold?