Som et svar på et leserinnlegg i Kristeligt Dagblad den 17. april, der Hans Kornø Rasmussen skrev at innvandringen til Danmark er både ønskelig og nødvendig, svarer i dag Lene Kattrup at et slik overordnet bilde skjuler viktige nyanser. For dette handler både om antall og arten av innvandrere.
Vi bør se på effekterne i samfundet, påvirkningen på kultur og sammenhængskraften, og så bør vi spørge, hvad indvandringen koster, og være ærlige og sige, at visse grupper hverken er ønskelige eller nødvendige i et stort antal, medmindre vi ønsker yderligere øgede udgifter og belastning af velfærdssten fremover.Det, Kornø Rasmussen overser, er: Nogle af de indvandrede klarer sig i det danske samfund og bidrager. Men en dominerende del med overvægt af personer fra de muslimske lande koster os kassen.VI SER HVER UGE avisoverskrifter som: ”40 procent af kontanthjælpsmodtagerne er indvandrere”, ”90 procent af de tvangsfjernede børn er fra indvandrerfamilier”, ”Indvandrere stormer på førtidspension”, ”38 procent af de mest kriminelle bandemedlemmer er ikke danske statsborgere”, ”65 procent af de fremstillede i dommervagten var af udenlandsk herkomst”, og ”60-70 procent af de ledige kvinder i matchgruppe fire-fem var indvandrerkvinder, der ikke ønskede at arbejde” og så videre.Her ser vi nok hovedårsagen til, at skatten ikke har kunnet sænkes, samt at servicen på hospitalerne, plejehjemmene og en del andre steder falder.
I Norge er dette tabu å hevde, selv om stadig flere tar til ordet, ikke minst NHO og Frischsenteret for samfunnsøkonomisk forskning, for at vi må snakke om type innvandring til Norge. NHO har hevdet at Norge ikke frister arbeidsinnvandrere med høy kompetanse. I stedet kommer folk med lite utdannelse og kort vei til trygd. Frischsenteret har påvist at nesten halvparten av innvandrerne fra sentrale ikke-vestlige land som ankom Norge på 1970-tallet, i dag er trygdet. Med andre ord et gigantisk tapsprosjekt. Også forsker Grete Brochmann ved Institutt for samfunnsforskning (ISF), har advart mot innvandring av folk med lav kompetanse. Hun mener at denne gruppen har gått fra å representere en tiltrengt arbeidskraftressurs til en problemgruppe på trygdebudsjettene. Det som på ett tidspunkt fremsto som løsningen på arbeidslivets utfordringer, viste seg å skape nye problemer på et senere tidspunkt. Hun mener at vestlige regjeringer i stigende grad prøver å gardere seg mot det fenomenet Frischsenteret avdekket: Arbeidsimmigranter faller raskere enn andre ut av yrkesaktivitet, og blir netto forbrukere av offentlig velferd.
Men den norske regjeringen vil ikke høre slike tanker. Vi skal løse dagens arbeidskraftsbehov med å gjøre det enklere for arbeidsinnvandring, uavhengig av hvor de innvandrerer fra og hvilken kompetanse de besitter. Og det er liten tvil om at ”verden” har fått budskapet med seg – i dag fremla SSB framskrivningen for innvandrerbefolkningen i Norge de neste tiår. Her fremkommer det at nettoinnvandringen til Norge på tre år har økt fra 13 000 (2004) til 39 400 (2007). Forklaringen på den høye innvandringen til Norge de siste årene skyldes vesentlig arbeidsinnvandring og familiegjenforening.
Regjeringen synes derimot å tro at Norges høykonjektur skal fortsette til evig tid. Eller kanskje de rett og slett mener at Norge har en Pippi Langstrømpes skattekiste, slik som Kattrup understreker Danmark ikke har:
Vi har jo ikke en Pippi Langstrømpes skattekiste, så pengene kan kun bruges én gang.(…)Kornø Rasmussen siger, at danskerne bør få flere børn. Har det ikke strejfet ham, at den oprindelige befolkning for at kunne klare den nye voldsomme forsørgerbyrde, som tvinger vores velfærdsstat i knæ, må arbejde mere og mere, løbe stærkere og stærkere, samtidig med at vi beskattes hårdere? Så er det svært at få tid og råd til børn.JEG KENDER KVINDER i den fødedygtige alder, der siger, at de dystre fremtidsudsigter, den multikulturelle drøms fallit med den voldsomme kriminalitet, udsigten til økonomisk deroute og velfærdsstatens opløsning har frataget dem lysten til at sætte børn i verden.Nej, Hans Kornø Rasmussen, indvandring er ikke løsningen, når vi taler om den type og det antal, som vi hidtil har accepteret her i landet. Den har tværtimod givet os mange problemer og været årsagen til, at vores fremtid ikke ser lys ud.Det virker især uovervejet på mig, at Hans Kornø Rasmussen bare taler om indvandring uden at forholde sig til arten af denne. Der er da forskel på, om den indvandrede person er indstillet på at lære noget, arbejde, bidrage og i det hele taget selv gøre en stor indsats for at tilpasse sig eller ej, sådan som vi for eksempel normalt ser det med asiaterne, hvor det er en helt anden sag.