Islam

Debatt om forbud av Hizb ut-Tahrir

Etter at den danske konvertitten Muhammed Hee i helga sto frem og fortalte om sine erfaringer med den ekstreme islamistiske foreningen og det politiske partiet Hizb ut-Tahir, har spørsmålet om forbud dukket opp. Men spørsmålet splitter de politiske partiene.

Muhammed Hee (33) har vært medlem og med i toppen av den administrative ledelsen i Hizb ut-Tahir (”Befrielsespartiet”) i flere år. Hee er selv etnisk dansk, men konverterte til islam for å få gifte seg med sin muslimske kjæreste. I 1997 ble han kontaktet av Hizb ut-Tahir, som gjennom en nøye planlagt metode fikk han hjernevasket til å ta avstand fra alt som var dansk, og heller jobbe for å få innført et muslimsk kalifat, styrt av sharialovene.

– De typiske mål for Hizb ut-Tahrirs jagt på nye medlemmer er unge muslimer, der enten har oplevet racisme, en afvisende holdning fra det danske samfund eller står i en identitetskrise. Det er de mest sårbare. Hizb ut-Tahrir udnytter kynisk hvert eneste tegn på modsætning mellem det danske samfund og islam til at indfange nye medlemmer, der skal skoles i at forkaste alle danske værdier, sier Muhammad Hee til JP.dk.

I 2004 forlot han Hizb ut-Tahir, men av hensyn til familien har han ikke fortalt om sine erfaringer før nå. Selv mener Hee at forbud av Hizb ut-Tahir ikke er riktige veien å gå, for det vil ikke stoppe medlemmenes forsøk på å radikalisere andre. Han vil heller at de moderate muslimene skal ta avstand til Hizb ut-Tahir. Samtidig advarer han muslimske familier og sosiale myndigheder om å være på vakt overfor Hizb ut-Tahrirs forsøk på å verve utilpassede unge muslimer.

Men en rekke politikere ønsker Hizb ut-Tahir forbudt ved lov, slik den er i Tyskland, mens den i Sverige regnes som en terrororganisasjon. En som ønsker forbud, er justisminister Lena Espersen (K).

– Hvis det viser sig, at Hizb ut-Tahrir virker ved vold og derved kan opløses ved domstolene, så mener jeg, det er den vej vi skal gå, sier hun.

Justisministeren vektlegger at et eventuelt forbud ikke kan stå alene.

– Det er vigtigt, at Hizb ut-Tahrir står fuldstændig isoleret, og det er de store grupper af moderate muslimer de bedste til at gøre. De moderate muslimer skal på banen, sier hun.

Samtidig er hun oppmerksom på risikoen for at et forbud nettopp kan gjøre Hizb ut-Tahir interessant for ekstremister og i tillegg gi den en martyrstatus.

– Men den vej jeg mener man med rimelighed kan sige, at et land altid må gå, det er den mulighed, grundloven giver os, hvor vi kan bede domstolene om at opløse en forening, der virker ved vold, sier hun.

SF er imot et forbud og støtter Hee’s opfordring om at moderate muslimer skal gå imot Hizb ut-Tahrir i den offentlige debatt. Mens politikerne diskuterer et eventuelt forbud, viser en Ritzau-undersøkelse til at halvparten av de danske byrådspolitikere med innvandrerbakgrunn støtter forbud av Hizb ut-Tahrir.Marlene Harpsøe (DF) mener at Hee’s opplysninger om at Hizb ut-Tahrir sender store pengebeløp til Midtøsten, taler for et forbud. Hun frykter at pengen brukes til å støtte terror. Det samme gjør Karen Hækkerup (S).

– Hvis det er sandt, at der foregår en organiseret pengeoverførsel til Mellemøsten, hvor medlemmer sender penge til Hizb ut-Tahrir, der som bekendt mener, at kalifatet skal indføres via militærkup, så er spørgsmålet vel, om dette overhovedet er lovligt. I hvert fald skal det undersøges, sier Hækkerup ifølge nyhetsbyrået Ritzau.