Integreringskonsulent Manu Sareen, som også er politiker for de Radikale, hevder at det ikke bare er han som blir truet på livet. En rekke av integreringskonsulentene i København og Årehus blir truet av ulik innvandrere.
Ifølge Sareen har han flere ganger opplevd trusler, men mens de før ble gitt i mer eller mindre affekt, er nå bildet markant endret. I høst opplevde han at ”to velkledde menn” ventet på han utenfor hans arbeidsplass. De var det han betegner som ”vennlig på en pervers måte”, og sa rett ut at hvis han hjalp flere av ”deres” kvinner, så ville de så han i hjel.
Sareen opplevde truslene som så truende, at han fikk behov for psykologhjelp. Saken ble anmeldt til politiet, men Sareen mener han ikke lenger klarer å stå i jobben: frykten for at de skal gjøre alvor av truslene, er blitt for sterk.
»Det er stærkt ubehageligt at vide, at de vidste, hvor jeg arbejdede, og at jeg skulle møde på netop det tidspunkt,« sier Sareen til JP.dk.
Han forteller at han ikke tidligere har ønsket å offentliggjøre truslene, fordi han ikke ville sette en hel befolkningsgruppe i bås. Men det har også ført til at han har gitt seg selv munnkurv; han uttaler seg ikke lenger til media om konkrete personer eller grupper.Ifølge Sareen kan man i dag dele Københavns innvandrere i to hovedgrupper: en velintegrert gruppe, som klarer seg bedre og bedre, og en særdeles isolert uintegrert gruppe, som ikke bryr seg om verdier som demokrati og likestilling.
»Trusler mod folk, der arbejder med disse problemstillinger, forekommer oftere, og det er som om, at nogle mener, at det kan man bare ikke tillade sig. Derfor er det vigtigt, at vi erkender, at truslerne findes, og at vi bør gribe ind over for det,« sier Sareen.
Sareen etterlyser nå en beredsskapsgruppe som kan ta seg av personer som blir utsatt for denne form for trusler.
Til Berlingske sier Sareen at han nå har gått ut med sine erfaringer, fordi han ønsker en debatt om drapstrusler.
»Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der er sket et skred på området, og det ikke er rimeligt, at offentligt ansatte skal udsættes for den slags.«
Mohammed Rafiq, debattant og forfatter til bøker om bl.a. tvangsekteskap, bekrefter at også han har opplevd trusler og overfall i København som følge av sitt integreringsarbeid. I Århus forteller leder av Indvandrerrådgivningen, Leif Randeris, at han opplever trusler to-tre ganger om året, og at disse som oftest kommer fra familiemedlemmer til unge innvandrere som kommer til han for råd.
»Der er en konstant trussel, når man arbejder med disse ting. Jeg er blevet truet med at blive slået ihjel, eller folk har sagt, at de nok skal få ram på mig. Men jeg vælger at ignorere det. Jeg melder det ikke engang til politiet, for jeg tror ikke på, at man får løst problemerne ved at straffe folk,« sier Randeris.
Randreis tror derimot at det vil være vanskelig å få slutt på truslene, det er ifølge han viktigere å sikre et godt arbeidsmiljø, slik at man ikke rammes for hardt av eventuelle trusler.
»Det er vigtigt, at medarbejderne har ordentlige arbejdsforhold, så de har den fornødne energi og det overskud, som der kræves for at kunne tackle truende personer. Det duer ikke at være fortravlet. Så bliver man for sårbar.«
Kommunernes Landsforening (KL) har ikke noe konkret tall på andelen trusler overfor ansatte på integreringsområdet, men sier de er parat til å undersøke omfanget.
»Det er ikke et nyt fænomen, at kommunalt ansatte trues, men det er nok blevet mere råt, idet folk nu også trues på livet. Det vil være en god idé at spørge landets kommunaldirektører, om det her udgør et stigende problem, og hvis det er det, må vi søge at dæmme op for det. For mordtrusler er forfærdelige,« sier ledere Erik Nielsen.