Ytringsfrihet

Kultur og frihet

Hvilken betydning har kulturforskjeller for de vestelige samfunn? Blir innvandrere, med tiden, som oss? Er alle kulturer like mye verdt?

I lederartikkel i dagens Jyllands-Posten åpnes det med George Orwells ord (fra 1945):

»Hvis frihet overhodet betyr noe, så er det retten til å fortelle folk det de ikke bryr seg om å høre.«

Artikkelen stiller spørsmål ved hvilken betydning kulturforskjeller har for de vestlige samfunn, og peker på betydningen av å få til politisk forandring gjennom kulturell forandring.

Man har hyldet en lineær forståelse af historien, nemlig at alle kulturer og civilisationer i takt med udviklingen og udbredelse af idealerne nedfældet i FNs Menneskerettighedserklæring ville konvergere mod en fælles, lysende fremtid. Stammekultur, nationalisme og religion ville forsvinde i takt med oplysning. Det var som Ralf Pittelkow og Karen Jespersen skriver i en af årets danske bestsellere Islamister og naivister årsagen til, at så få satte spørgsmålstegn ved den udfordring, det danske samfund blev stillet overfor med indvandringen fra kulturer i Den Tredje Verden. Længe herskede der nemlig en diskriminerende tro på, at hvis folk blot levede længe nok i vor del af verden, så ville de blive lige som os. Det var ikke tilfældet, og da det blev klart, fik kulturrelativismen kronede dage. Når alle kulturer ikke automatisk smeltede sammen til en kultur, så måtte alle kulturer stilles lige, selv hvis de var undertrykkende, diskriminerede kvinder og legitimerede forskelsbehandling afhængig af tro og etnisk tilhørsforhold. Det har været årsagen til venstrefløjens berøringsangst, når det gælder kritik af islam.

Videre fremmes boken til Lawrence Harrison som setter fokus på kulturforskjeller, og på hva som stimulerer og hemmer økonomisk utvikling og demokrati. Harrison mener at ingen kulturer i prinsippet er immune over for demokrati, men at noen kulturer er mer mottakelig enn andre. Dette innebærer at hvis man ønsker politisk forandring, så må man arbeide for kulturell forandring. I følge Harrsion dreier dette seg først og fremst om utdannelse, som fremmer demokratiske verdier og iverksetterånd, endring av barneoppdragelse og begrensing av religionenes rolle i politikk.