Av Helle Merete Brix, journalist og forfatter
Der er endnu ikke er faldet dom i sagen. Kendes de sigtede, der alle er unge mænd i alderen fra 18-33 år, skyldige kan vi dog endnu engang spørge: Hvad får unge muslimer, opvokset i Vesten, til at planlægge terror mod borgere i det land, de bor i? I dansk presse gisnes og spekuleres der, som aldrig før. Skyldes terrorlysten fremmedhad, marginalisering og udstødelse? Det synes at være oppositionen i Danmarks foretrukne forklaring, ligesom oppositionspolitikere med mellemrum fremsætter tesen om, at Danmarks engagement i Irak gør os til et oplagt mål for terror. Pia Kjærsgaard, formand for Dansk Folkeparti, køber naturligvis ikke denne forklaring. Samtidig gav hun i TV-programmet «Debatten» 7. september udtryk for, at hun stiller sig fuldstændig uforstående over for, at nogen kan finde på noget så forfærdeligt. Men Kjærsgaard advarede i sit ugebrev fra den symbolske dato 11. september 2006, mod at man inddrager imamerne og giver dem en art særstilling, når politiet foretager anti-terroraktioner m.m. Visse imamer, påpeger Kjærsgaard, har tidligere været med til at piske en stemning op og repræsenterer åbenbart ekstreme strømninger. Anja Dahlgaard-Nielsen, seniorforsker fra DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier), peger i en artikel i Fyens Stiftstidende 13. september på lighedspunkter mellem de Vollsmose-sigtedes miljø og det miljø, som bombemændene bag angrebet på Storbritannien 7. juli 2005 kom fra. Vollsmoseområdet har jævnligt haft besøg af inden-og udenlandske imamer, der missionerer i moskerne. Lokale islamister gør, hvad de kan for at radikalisere de unge. Drikker de unge alkohol eller forsynder sig på andre måder mod islams dogmer, gør de hvad de kan for at pirke til de unges dårlige samvittighed og ad den vej få dem tilbage på den rette vej.
Udstødte og veltilpassede
Samtidig synes Dahlgaard-Nielsen at høre til den gruppe af danske islamisme-og terroreksperter, der, meget uheldigt mener jeg, undervurderer den rolle, aggresiv islamisk mission i Vesten igennem mange år spiller for terrorismens udvikling. Terroreksperter som Dahlgaard synes at mene, at skal man finde på noget så, set med vore øjne vanvittigt, som at sprænge sig selv og uskyldige i luften, skal man nødvendigvis være udstødt og marginaliseret. Dahlgaard-Nielsen mente f.eks. 9. juli 2005 på radioprogrammet P1 i forbindelse med terrorbomberne i London, at ”isolation og fremmedgørelse” var karakteristisk for de, der lader sig rekruttere. I Berlingske Tidende 7. september i år gentog hun synspunktet og forklarede, de at arabiske muslimer i USA f.eks. ikke radikaliseres. De skulle være bedre integreret i samfundet. Men det er ikke rigtigt. Flere amerikanske eksperter som bl.a. historikeren og mellemøstforskeren Daniel Pipes, journalisten Steven Emerson, leder af The Investigative Project, det største terror-data-indsamlingscenter i USA og juristen Lorenzo Vidino, der er tilknyttet Emersons center, har punkteret denne myte. Vidino var her i sommer på besøg i Danmark og besøgte også Vollsmoseområdet. Danmarksbesøget skete i forbindelse med Vidinos udgivelse af bogen ”Al Qaeda in Europe”. I et interview i Weekendavisen 18. august forklarer Vidino, at moskeer og islamiske foreninger i både Europa og USA ofte drives af radikale kræfter, og at prædikanterne ofte er langt mere ekstremistiske end deres tilhængere. Moderate muslimer, der leder efter et sted at bede, har et problem.
Hizb ut-Tahrirs rolle
Samtidig fortæller Vidino, at undersøgelser i USA giver de samme ubehagelige resultater som i Europa. I Storbritannien viste en undersøgelse foretaget af Channel 4, at en tredjedel af unge muslimer mellem 18-24 år, mente at terrorangrebet sidste år på London var berettiget, p.g.a. Blairs støtte til præsident Bush`s krig mod terror. Vidino råder europæerne til at slå ned på ekstremistiske prædikanter, lukke radikale moskeer og promovere en mere moderat udgave af islam. For yderligtgående moskeer spiller en rolle i radikaliseringen, fremgår det af Vidinos bog. En anden terrorekspert, Magnus Ranstrop, der er forskningschef på Forsvarsakademiet i Stockholm, nævnte i et interview i Weekendavisen 17. marts i år, at en gruppe som Hizb ut-Tahrir, der jo er tilladt i Danmark, spiller en rolle i radikaliseringsprocessen. I England synes de at fungere som en sluse, der ”bringer nogle ind på terrorismens vej”. Det fremgår også af Weekendavisens artikel, at Hizb ut-Tahrir i Danmark gør det klart i foredrag, der er tilgængelige på internettet, at muslimer ikke må sætte skel mellem almindelige muslimer og de trosfæller, der begår terror. Påfaldende er det, at flere af de sigtede i Vollsmosesagen øjensynligt kom i den samme moske på Ørbækvej i Vollsmosebydelen. En ledende figur her er imam Abu Bashar, der for nylig blev kædet sammen med en af de terrorsigtede i Tyskland, der på grund af harme over de danske Muhammed-tegninger ville sprænge togpassagerer i luften. Tidligere i år blev 4 unge muslimer fra det storkøbenhavnske område tiltalt for planlægning af terror, øjensynligt i samarbejde med en terrorcelle i Sarajevo. Disse unge kom i Islamisk Trossamfunds og Abu Labans moské. Det var denne imam og denne kreds af troende, der 22. marts i år i en udsendelse på TV2 blev afsløret som tilhængere af Det Muslimske Broderskabs ideologi. Udsendelsen var produceret af den algiersk-franske journalist Muhammed Sifaoui, der er specialist i at infiltrere radikale, muslimske miljøer. De rare drenge
Ofte hørte bemærkninger fra venner og familie til unge muslimer, der slæbes væk af politiet i en anti-terroraktion er: ”Det er umuligt. De er gode og anstændige unge drenge. De kan aldrig være terrorister”. I Dagbladet Information fredag den 8. september skriver den pakistansk-engelske forfatter Nadeem Aslam under overskriften ”En ny slags apartheid”: ”Jeg ville ønske, at nogen ville bede dem definere, hvad de mener med gode og anstændige. De mener velsagtens, at disse unge ikke drikker alkohol, ikke går på diskotek for at danse og dyrke andre unges selskab, at de aldrig har haft sex, fordi sex uden for ægteskabet er en synd, at de altid sørger for at deres søstre holder hovedet tildækket med slør og tørklæder”.I det hele taget er romanforfatteren Nadeem Aslams essay ugens fornuftigste bud i dansk presse på den islamiske terrors årsager. Hun fortæller i artiklen om forandringen af det kvarter i en by i Storbritannien, hun har boet i igennem 25 år. Det er et kvarter, der stort set kun beboes af pakistanske indvandrere, og Aslam fortæller i artiklen, at de unge mænd, der stod bag terroren i London 7. juli 2005 havde hjemme kun omkring en times kørsel derfra. I dag er det helt almindeligt for folk i kvarteret stort set aldrig taler med en hvid brite og ikke følge ringeste solidaritet over for dem. Der er ”vi” og ”de”, muslimerne og de hvide briter. Som Aslam skriver: ”De får at vide hjemme og i moskeen, at de intet har til fælles med de hvide: En af deres dybeste overbevisninger er, at hvide mennesker – ja, faktisk alle ikke-muslimer – er mindreværdige og moralsk depraverede”. I sin roman ”Vildfarne Elskende”, der kom i dansk udgave i 2005, har Nadeem Aslam bl.a. beskrevet denne figur: ”En syvårig muslimsk dreng (jeg kender mange børn som ham) siger til sine hvide klassekammerater, at de alle vil blive flået levende i Helvede for at have spist svinekød, og at deres mødre og fædre vil brænde i et evigt flammehav og sat til at drikke kogende vand fordi de har nydt alkohol og ikke tror på Allah. For det har han lært aftenen før i den lokale moské”.Himmel og Helvede
Mange europæere ville formentlig blive overraskede, hvis de vidste, hvor stor fokus der er på livet i det hinsides i islam, og hvor konkret og virkelig forestillingen om himmel og helvede efter døden er. Jeg har ikke selv tal på de mange gange, jeg i tekster fra islamiske organisationer har fundet formuleringen ”I livet efter dette”. For nylig fortalte den dansk-tyrkiske imam Fatih Alev på dansk TV detaljeret om, hvordan helvede er indrettet, den kogende ild m.m. Tidligere har jeg hørt ham lige så detaljeret beskrive, hvordan den muslimske himmel folder sig ud for de troende, med ”floder og rindende vand”.En udlægning af islam, der præsenterer terrorangreb som led i en glorværdig jihad og som en gerning, der ikke blot sikrer terroristen men måske også hans ( eller hendes) familie direkte adgang til paradis, har et stærkt kort. Men vi mangler forskning på dette område. Indtil da kan vi nøjes med at læse Nadeem Aslams essay, der også afviser den populære forklaring om, at et lands udenrigspolitik er årsag til at muslimske mænd forvandles til morderiske psykopater: ”Vis disse mænd et umarkeret kort over verden og bed dem udpege, lad os sige Ghaza-striben, byen Basra i Irak eller den afghanske by Kandahar, og halvdelen af dem vil ikke være i stand til at identificere de steder, de er rede til at dræbe og dø for”Menneskerettighedsforkæmperen Roy Brown, der tidligere i år fik Trykkefrihedsselskabets pris for sit forsvar for ytringsfriheden, har bragt frem at op mod 60 mia. dollars fra Golfstaterne med Saudi Arabien i spidsen er blevet brugt på islamisk mission i Vesten. Frem for at fokusere på europæernes påståede xenofobi og racisme som drivkraft bag radikaliserede unge muslimer var det bedre om europerne indså, at islamisk mission i Europa er gjort med et politisk formål og har haft sin effekt. Der er ingen grund til at undre sig over den radikalisering, der finder sted. Spørgsmålet er nu, hvad europæerne vil gøre ved problemet.