Ytringsfrihet

Hedegaard vant og tapte

Dansk Høyesterett frifant Lars Hedegaard i dag for rasisme. Høyesterett mener dog Hedegaards uttalelse om at »piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far”, er lovstridig. Hedegaard frifinnes således fordi han ikke visste at uttalelsen skulle publiseres.

Hege Storhaug, HRS

Det er Berlinske som melder om frifinnelsen

Udtalelserne blev bragt i et interview på hjemmesiden snaphanen.dk, men ifølge Højesterets vurdering kan det ikke bevises, at Lars Hedegaard vidste, at udtalelserne ville blive offentliggjort.

Samtlige syv højesteretsdommere står bag dommen, som omstøder Østre Landsrets dom fra 2011. Landsretten begrundede racismedommen med, at Hedegaard »burde have indset«, at hans udtalelser ville blive offentliggjort.

Landsretten idømte Lars Hedegaard dagbøder på i alt 5.000 kroner, men den slipper han altså for at betale. Højesteret har ligeledes afgjort, at statskassen betaler sagens omkostninger.

En lettet Lars Hedegaard udtaler til Sappho:

“Det glæder mig, at Højesteret har afsagt en dom i overensstemmelse med de vidneforklaringer, der blev aflagt i byretten og landsretten. Disse vidneforklaringer havde anklagemyndigheden allerede inden, den besluttede at anlægge sag, og derfor forstår jeg ikke, at den overhovedet gjorde det.Nu har anklagemyndigheden altså belastet retsvæsenet og skatteyderne aldeles unødigt gennem mere end to år.Stadig intet sandhedsbevis

Dommen kan ikke uden videre udlægges som en sejr for ytringsfriheden, for straffelovens § 266b, der i sin nuværende udformning er en skændsel for ethvert retssamfund og en åben invitation til grundløse retssager, består uændret. Vi har således stadig ikke lov til at føre sandhedsbevis, hvis vi står anklaget efter denne paragraf.

Der har været gjort flere forsøg på at bringe 266b i overensstemmelse med almindelige retsprincipper, men skiftende regeringer og folketingsflertal har hårdnakket afslået.

Til gengæld glæder jeg mig over, at min frifindelse i det mindste betyder, at der en sat en grænse for, hvor dybt staten kan blande sig i privatlivet. Højesteret har klart statueret, at et udsagn – for at være strafbart – skal være fremsat med henblik på offentlig udbredelse. Vi kan altså tale frit vores eget hjem.