Trusler, terror og Muhammed

Af Britta Mogensen, for HRS

En ny Muhammed-krise er på vej i Norge. Nu gik det ellers lige så godt. Landets statsminister fik for nogle år siden beroliget de uofficielle, men reelle magthavere ved på bedste dhimmivis at bøje sig i dyb ærbødighed for den islamistiske pøbel, da en tegning, som skulle forestille Muhammed med en bombe i turbanen, blev offentliggjort i en norsk avis. Og så offentliggøres atter en tegning. Denne gang én med arabiske tegn på en gris. Jamen herregud dog.

Der er egentlig ikke mere noget, der undrer, når indvandrer taxachauffører demonstrerer og spærrer gader af, mens de kræver ytringsfriheden indskrænket (VG Nett), når vi jævnligt kan konstatere optøjer i de større byer i Sverige, f.eks. i Göteborg og ligeledes i Danmark, bl.a. i København. Dette er blot Skandinavien, men det ser ikke bedre ud i andre lande i Europa. Optøjerne og hadet imod os er såmænd bare business as usual. Vi trues med terror; der skydes i vore gader; og journalister, kunstnere og politikere, der har nægtet at underkaste sig den dhimmistatus, som islamisterne har tiltænkt os alle, trues på livet, og mange må have body-guards. Ved disse mennesker virkelig ikke, at for hvert nyt krav, for hver ny trussel, stiger hadet, vreden og kampgejsten i os alle?

Hvordan i alverden er det kommet dertil? Hvordan er det gået til, at modtagerlandene (værtsfolkene) ikke længere er herre i eget hus? Hvordan er det gået til, at der overalt i Europa er byer med no-go zoner, dvs. no-go for landets egen befolkning, der ikke mere kan komme de steder, hvor deres forfædre har boet, hvor de er født, opvokset eller har et ærinde, f.eks. for at lægge blomster på et gravsted på den kirkegård, hvor familiemedlemmer ligger begravet? Hvordan er det gået til, at vore jødiske medborgere er i fare, når de går på gaden, at jødiske børn ikke kan komme i en almindelig folkeskole, som ellers er for alle børn, hvis der er for mange muslimske børn? Hvordan kan det gå til, at en person, der stadig bor i den no-go zone, hvor han har boet i 30 år, bliver passet op af islamistiske kriminelle og skal svare på, om han er jøde, før han får lov at gå videre? Hvordan er det gået til, at homoseksuelle ikke kan gå hånd i hånd på vore gader uden at risikere liv og lemmer? Det er muligt, at Allah hader alle disse mennesker og vil have dem slået ihjel, men det gør Gud ikke, og på hele den kristne del af jorden er det ikke Allahs bestialske love, der skal regere.

Hvordan er det gået til, at vi har tilladt, at vore politikere har tvunget en af de værste intolerante, bestialske og bloddryppende ideologier i verden ned i halsen på deres befolkninger? Har vi virkelig ikke haft andre at stemme på til valgene, så vi har måttet nøjes med bundskrabet i befolkningen til at repræsentere os? Såkaldte politikere, der bid for bid har foræret vore lande bort i selvudnævnt godhed med den importerede pøbel, mens landenes oprindelige befolkninger og tilvandrede, der er glade for at bo her sammen med os, knuges i et jerngreb af politisk inkompetence og medløbernes forræderi mod deres landsmænd.

Medløberne mener, at det er synd at smide kriminelle ud af landet. Synd for hvem? Er det ofrene, de tænker på? Deres egne landsmænd? Næh nej, der er grænser for disse medløberes godhed. Godheden omfatter kun de personer, der vil vore befolkninger til livs. Forleden blev en farlig vaneforbryder, en volds- og voldtægtsmand i Sverige ikke dømt til udvisning. For udvisning af en udlænding, der har fået permanent opholdstilladelse i Sverige sker kun af ’synnerliga skäl’. Hvor meget skal der til, før der er tale om ’synnerliga skäl’ i Sverige, når en mand, der er til fare for landets befolkning, kvinder såvel som mænd, ikke er ”skäl” nok?

Vores humanitet, der er uhørt i den muslimske verden, omfavner bærmen fra disse lande: Terrorister må endelig ikke sendes hjem, for de kunne jo blive henrettet; grove kriminelle, der er en fare for hele befolkningen, må vi endelig beholde, for de kan nok ikke klare sig i hjemlandet. Som om dét ikke var nok, skal vi også trækkes med de såkaldte forkyndere, imamerne, der radikaliserer ungdommen, forretter polygame- og børnevielser, opretter paralleldomstole og går ind for kønslemlæstelse, for bare at nævne nogle få af deres forbrydelser. De udvises heller ikke, for vi har jo religionsfrihed. Religion? Min bare!

Medløberne mener tillige, at de islamistiske kriminelle i Danmark skyldes den danske udlændingelov, de danske politikere og den danske befolkning. Javel så. Måske skulle man stille et par konkrete spørgsmål:

Der er masser af muslimer, der afviser medløbernes omklamring og ikke bliver kriminelle på trods af den forfærdelige lov, det xenofobe land og den islamofobe befolkning. Hvorfor?

De islamistiske kriminelle i det islamiserede Sverige har et endnu stærkere greb om landet end tilfældet er med andre europæiske lande, formentlig kun overgået af England? Hvorfor?

I Sverige og England er der ikke længere tale om snigende islamisme. De er allerede islamiske og er for længst nået til point of no return. Der er altså ikke længere nogen urbefolkning at kæmpe imod. Alligevel er optøjerne, kriminaliteten, ødelæggelse af landet og overgrebene mod befolkningen af langt alvorligere karakter end i nogen andre lande. Om ikke andet burde dette fortælle vore politikere og deres medløbere, at dhimmiadfærd afføder endnu flere krav, endnu flere overgreb på befolkningen og endnu mere kriminalitet.   

Der er postet milliarder (ikke millioner) af cool cash i denne integrations Utopia. Send flere penge, er budskabet fra medløberne. Det er samfundets skyld, at integrationen er slået fejl. Samfundet er os, men jeg nægter at påtage mig nogen som helst skyld. Jeg har budt alle og enhver velkommen, indtil jeg opdagede, at mange, alt for mange, ønskede at skubbe mig ud over redekanten, så jeg nu kun holder fast med det yderste af neglene.

Og jeg er ved at kaste op over termen integration. Når tilvandrede kommer til vores velfærdslande, får de nøjagtigt de samme tilbud og muligheder som værtslandenes befolkninger, og der betales enorme skatteopkrævede summer for at give dem al mulig hjælp og støtte til at gribe chancen for at blive fuldgyldige borgere i det land, de får lov til at slå sig ned i. Fejlslagen integration er ene og alene afvisning af integration. De, der har grebet chancen, ser vi i dag ansat overalt i vore samfund. Det er derfor en grov løgn, at arbejdsgiverne ikke ønsker at give jobs til vore tilvandrede og deres efterkommere. Selv de mindste og dårligst fungerende hjerneceller burde kunne fatte, at man i moderne, højteknologiske samfund ikke kan pjække fra skole, ikke fortælle lærerne hvad man vil og især ikke vil undervises i, hænge på gaderne om natten, begå kriminalitet, og derefter tro, at man med et næsten uforståeligt kiosksprog og uden evne til at tælle længere end til ti har kvalificeret sig til at blive nationalbankdirektør.

I krænkelse over ’Muhammed og grisen’ kræver flere islamiske lande nu, at alle ambassadører i Norge skal hjemkaldes. Sjældent er jeg enig med islamiske lande i noget som helst, men dette er en fantastisk god idé. Og medtag på rejsen endelig imamerne og alle dem, der sukker efter hjemlandets barbarisme. Dér hører de til, og dér vil de føle sig langt bedre tilpas. Og så kan vi andre efter omkring 20 års islamistisk nedbrydning af vore lande omsider begynde at samle resterne op.