Innvandring

Et pseudodemokrati tåler ikke sannhet

Svenske journalister setter bunnrekord i troverdighet, men beskyttes av politikerne, mener sjefsredaktøren for en ny avis i Stockholm.

FREDAGSFORHØR av Mikael Jalving, gjengitt med forfatterens tillatelse (Jyllands-Posten 18.oktober 2013. 

I sammenligning med Danmark har man i Sverige en generøs mediestøtte til aviser og tidsskrifter. Har man blot 1.500 abonnenter over et år eller 1.650 over et halvt år, kan man få statsstøtte på 1,7 mio. svenske kr., som gør det muligt at betale medarbejderne for at arbejde. At komme over denne magiske grænse er målet for mange nystartede medier, ligesom gamle, men små publikationer som f. eks. Proletären, Internationalen og Arbetaren har modtaget mediestøtte i årevis. 

For nylig klarede så den nationalkonservative avis Nya Tider spærregrænsen på mindre end et år, men det vakte voldsom alarm i de svenske mainstreammedier, hvor landets kultur-og medieminister, Lena Adelsohn Liljeroth, udtalte, at »højreekstreme« og »antidemokratiske« aviser ikke skal have mediestøtte. En uge senere fik avisen dog retmæssigt bevilget støtte, og jeg spørger derfor avisens tjekkiskfødte chefredaktør, Vávra Suk, hvad der foregår. 

»Mediernes reaktioner er overdrevne. De forsøger at få det til at se ud som om, at «mange» protesterer over os, men det er blot en lille klike i medieeliten, som er skræmte. Skræmte med god grund. 

De har løjet for befolkningen i årevis, og nu er der pludselig nogen, som fortæller sandheden. Hvordan skal de gamle medier dog klare sig i den konkurrence? Folk i almindelighed har allerede opdaget, at noget er helt galt i svensk presse. 

Sammenlignet med journalister i andre europæiske lande nyder svenske journalister den laveste tillid og troværdighed.«  

»Læser man den europæiske dagspresse som f. eks. Le Monde og Die Welt, finder man mange kritiske artikler om Sveriges mislykkede integration, om den etniske baggrund for optøjerne i Husby uden for Stockholm forrige år osv. 

Når kulturministeren kalder Nya Tider «højreekstremt», så betyder det indirekte, at mange af de europæiske medier er det samme. Vi følger et europæisk nyhedsmønster, så jeg vil snarere sige, at det er svensk presse, som er ekstrem.«  

Hvad synes du om, at din avis bliver kaldt antidemokratisk af Sveriges Televison (SVT)?  

»Demokratiet er blevet en overideologi, som har udviklet sig til demokratiets modsætning. For mig er demokrati en måde at træffe beslutninger på, men dagens magthavere har omdefineret begrebet, således at det nu indbefatter bestemte holdninger og politisk korrekte synspunkter. 

Jeg respekterer alle mine politiske modstandere og diskuterer gerne med dem, men i det politisk korrekte pseudodemokrati i Sverige forbyder og bortcensurerer man visse stemmer. Denne mærkværdige praksis blev indført, uden at befolkningen bad om det, og indeholder mange floskler uden konkret indhold.«  

Kan du give et eksempel?  

»Tag f. eks. begrebet «alle menneskers ligeværd». Det bygger på en fejloversættelse af FN’s Menneskerettighedserklæring, hvor det hedder «Menschenwürde» eller «dignity på engelsk, men på svensk er det fejlagtigt blevet til «ligeværd» i stedet for «værdighed». «Værdighed» har en praktisk betydning, det kan man forstå, men hvad betyder «ligeværd»? Det er blot en tom frase. Til trods for dette er «alle menneskers ligeværd» blevet et mantra, som gentages af den politisk korrekte elite i Sverige igen og igen. Med dette skjuler man, at alle borgere i Sverige ikke har samme rettigheder – personer med anden etnisk baggrund end svensk kvoteres ind på arbejdspladser, kommer foran i boligkøen, får mere tilskud til skole og ældrepleje, så snart de taler deres modersmål, som ikke er svensk. Det er dette massive hykleri, som de politiske og mediemæssige eliter er så rasende over, at vi afslører.«  

Hvad vil du kalde SVT?  

»Sveriges Television har svigtet sin opgave som kanal for public service, hvilket indebærer at rapportere objektivt og upartisk. Man har taget de store mediehuses parti imod en lille spiller som os. Men vi har et mægtigt våben i sandheden, og den frygter selv de største aviser.«.