| HRS - Forsiden | Om rights.no | Om HRS | Kontakt HRS | Bli HRS - venn i dag ! | In English | Lenker | Anbefalt litteratur | Nettstedskart |
Her er du: HRS - Forsiden > Ekteskap > Arrangerte- og tvangsekteskap > Når bryllupsnatten er voldtægt

VIKTIGE SØKEOPPLYSNINGER!
Søk i rights.no

Af Henrik Kaufholz

Norsk kvindeorganisation, der bekæmper tvangægteskaber og kvindeundertrykkelse i indvandrermiljøer, kalder den danske udlændingelov "Europas beste".

Rita Karlsen læser op af den norske indvandrerstatistiken for 2002. 14.200 fik familiesammenføring, 3.290 fik opholdstilladelse af humanitære grunde, og 1.269 var flygtninge anvist av FN. "Hvorfor i alverden er det ikke omvendt? Hvorfor sætter vi ikke antallet af flygtninge, der har desperat behov for hjælp, op, og antallet af familiesammenføringer, der for en stor dels vedkommende er tvangsægteskaber, ned?"

Samfundsforsker Rita Karlsen udgør sammen med journalist Hege Storhaug Iedelsen i den norske organisationen Human Rights Service. Det er en tænketank, der med basis i kvinders rettigheder, kommer med dokumentation for og forslag, der især vil forbedre indvandrerkvinders situation.
De tos arbejde og synspunkter går på kryds og tværs af vante forestillinger i utlændinge- og indvandrerdebatten.

"Vi er vant til at blive slået i hartkorn med Pia Kjærsgaard og den norske fremskridtsleder Carl I. Hagen", siger Rita Karlsen. "Det er en politisk taktik på dette område. Er man uenig, stemples man. Alligevel er det lykkedes os at vinde tillid på tværs af partiskel i Stortinget, så efterhånden bekymrer det os lige så lidt at blive sat i bås med Hagen som med Kristin Halvorsen fra Sosialistisk Venstreparti eller Jens Stoltenberg fra Arbeiderpartiet".

Europas bedste lov
Efter Rita Karlsens oppfattelse er den stramme dansk utlændingelov Europas bedste: "Den bremser familiesammenføringer, der i mange indvandrerkredse er noget af det mest kvindefjendske og kvindeundertrykkende, man kan forestille seg. Jeg troede ikke mine egne øjne og øren, da jeg op gennen 90'erne fandt ud af, hvilke forhold indvandrerkvinder bydes i Norge. Uden at nogen griber ind."
"Efterhånden må man jo sige, at undertrykkelsen i mange indvandrekredse er veldokumenteret. Alligevel er der stor berøringsangst. Næsten ingen tør gribe ind af respekt for fremmede kulturer."
"Reelt er der tale om, at disse kvinder er retsløse. Deres mænd og fædre kan gøre med dem, hvad de vil. Beder de politiet eller de sociale myndigheder om hjælp, går der dage eller måneder, inden der alt, alt for sjædent gribes ind. Indvandrermænd har genindført middelalderen her midt i det moderne Skandinavien."
Human Rights Service hjælper indvandrerkvinder, der vil ud af tvangsægteskaber, og store piger, der vil undgå at komme ind i dem.

Brud med familien
"Det er ikke så let", siger Rita Karlsen. "At sige nej til den fætter, forældrene arrangerede ægteskab med tre-fire år tidligere, er som regel et radikalt brud med hele familien. Det er et spørgsmål om ære, tradition og tillid."

"Det kan gå helt til mord og at blive slået til krøbling. For lykkes det bare en kvinde at bryde mønsteret, er hele familiens ære tabt."

"At sige nej til fætteren er ensbetydende med at blive udstødt, at blive alene i verden".

"Vi møder ofte spørgsmålet om, hvor mange tvangsægteskaber der er. Jeg vil sige, de fleste familiesammenføringer med unge kvinder fra mange land i Afrika og Asien er tvangsækgeskaber. Det begynder, længe før ægteskaberne aftales. Det ligger i opdragelsen, i kulturmønsteret, i familietraditionerne. Kvinderne er ikke opdraget til selv at vælge."

"Man skal huske, at hjemme i lad os sige Pakistan er disse mønstre nødvendig for at overleve. Der er intet socialvæsen, ingen gratis sygehuse, ingen retssikkerhed og ingen hel masse andet. Her varetager familien mange af de oppgaver, samfundet for længst har overtaget her i Skandinavien. Klanen er livsnødvendig."
"Man skal for eksempel prøve at forestille sig, at de unge indvandrerkvinder skal have en helt pletfri seksuel vandel. Hvad det medfører af regler og kontrol. Og det medfører også, at mange store piger bliver sendt til genopdragelse i hjemlandet, når de bliver kønsmodne. De må ikke blive smittet af vores livsstil. Klorinvask hedder det i indvandrerslang".

"Derfor er den danske regel om tilknytning til Danmark af enestående betydning. Sender indvandrere i Danmark deres store piger til hjemlandet til genopdragelse, kan de ikke få familiesammenføring på grund af manglende tilknytning, og så mister de også deres værdi som 'fætterimportør'. Og det er det, de er. En af de kvinder, vi har hjulpet, beskriver sig selv som et levende visum for den fætter, hun blev tvunget til at hjælpe til Norge".

Fremmer integration
"I stedet er der nu en chance for, at de kan få en uddannelse og blive integrert i det danske samfund".

"Grundlaget for de gamle danske regler og de gældende norske var en ide om, at indvandrere integreres her hos os. Vi tror, de bliver demokrater af at krydse grænsen".

"I virkeligheden fortsætter de med at opretholde de systemer, der er i deres hjemland. De giver ikke slip på deres traditioner. Så hver gang, der kommer en fætter eller en kusine til et ægteskab, så begynder integrationen forfra. Familiesammenføring betyder førstegenerationsindvandring igen og igen."

Human Rights Service har fået en statslig bevilling til at lave forskellige undersøgelser, men drives ellers for private midler. "Vi arbeider for at forbedre indvandrerkvinders retssikkerhed. For det er dem, der betaler regningen. En af de unge kvinder, vi har kontakt med, blev voldtaget på bryllupsnatten. Som hun siger: Min familie arrangerede ikke mit ægtenskab. De arrangerede min voldtægt".

"I en anden sak gav ægtemanden hospitalet et forkert pas, så hans bror på papiret var far til barnet. Så kunne broren få familiesammenføring".

"I et tredje blev en ung kvinde bedøvet, så hun kunne lempes op i flyet og ud av landet for at blive gift med den fætter, hun ikke ville have".

"Norsk indvandrerlov tillader moderne menneskehandel. Det har intet, slet intet, med de motiver, der i sin tid lå bag konventionerne om menneskerettigheder, at gøre".
Human Rights Service (HRS) Møllergata 9, 0179 Oslo - Norge Tlf: (047) 22 33 80 00 [email protected] © HRS 2002 - 2005